Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER. 109
sig, «skyter magan», og den flyder hurtigere op til sjoens
overflade, end noten kan folge efter.
Disse sprængte fiske eller svimlinger, som ligger og plasker
dovent i overfladen, har givet de fiskere, der ikke driver med
synkenoten, anledning til den paastand, at dette var fisk, som
noten kvalte, idet den lagdes udover bunden; det var da disse
fiske, som naar de kom sig igjen, satte skræk i kameraterne,
saa torsken forsvandt fra de pladse, hvor synkenotfisket foregik.
Forsøg paa at fange torsk med synkenot blev förste gang
foretaget i 1845 ved Følstadklubben i Østnesfjorden. Det var
kun brugte garn, som blev snurpet sammen til en firkant, og da
torskemassen sprængte paa, revnede noten, og fangsten gik tabt.
Synkenoten blev saa brugt omkring 1876 paa Islændingen ved
Sund, hvor skreien dengang var gaaet op i masser. Noten var
30 favne i firkant, og fangsten i første kast ca. 6 000 og i næste
over 3 000 skrei.
I 1886 eller 1887 fandt nogle fiskere, der havde synkenot
med sig til Lofoten, at det gik an at benytte redskabet selv paa
dybt vand og paa selve havet, og flere og flere anskaffede noter,
eller tog med hjemmefra seinøter. Dette var et
fattigmandsred-skab, der intet kostede at drive; man brugte ikke agn, og tabes
kunde det vanskelig; man slåp jo ikke noten ud af hænderne.
En rigdom af levende fisk bragtes op ved hjælp af dette redskab.
Paa Hola ved Svolvær kom ind baad paa baad ikke alene
fuldlastede, saa at de knapt flød, men de bugserede ogsaa
notsækken fuld af fisk. Naar redskabet kom op fra dybet fuldpakket
af fisk, gik alle mand igang med at laste baadene, medens de
omkringliggende linefiskere, der ei havde not, brugte hytten eller
kleppen for at tage den fisk, der svømmede om i overfladen.
At der ofte var lidet paa liner og garn, naar synkenoten
fiskede godt, vakte misundelse. Aarsagen var vistnok, at fisken
«sturede», at den holdt paa med gydningen og derfor undgik
andre redskaber eller holdt sig rolig. Saa kom synkenoten, slog
hul i stimen, der atter lukkede sig over den, og saa fangedes
den fisk, der stod over. Synkenoten fisker maaske bedst, netop
naar skreien holder paa med gydningen.
Der hjalp ingen grunde; det nj^e redskab fik opinionen mod
sig, og uviljen voksede. De, som havde imod synkenoten, var
agnskjælsælgerne. Synkenoten blev i stort antal brugt i Lofoten,
medens skjælsælgerne laa med sit agn færdigt til salg for
dag-linefiskerne. Synkenoten var deres værste fiende.
Naarsomhelst en forbedring af redskaberne er søgt
gjennemført, der har uvidenhed og misundelse stillet sig iveien.
Overgangen fra dybsagn til line, fra line til garn, indhalingsspillene,
de forbedrede baadtyper og dampskibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
