Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15*2
NORDLANDS AMT.
Paa grund af den store lethed, hvormed kastelag stiftes
mellem baserne, vil nutildags regelmæssig alle paa et fiskevær
liggende notlag blive delagtige i sildefangstens udbytte, og dette
udbytte vil blive nogenlunde jevnt fordelt blandt notfiskerne.
Ved sammenslutningen bliver sildefisket mindre risikabelt og
udsigten til vinding sikrere, om end det enkelte lags og den enkelte
mands fortjeneste kan blive mindre.
Fra de omliggende bygder og fra fjernere egne kommer der
folk til, naar der er stængt sild.
Kvinderne søger arbeide som ganere og saltere, og der tjenes
god dagløn, men det er ofte surt arbeide at gane og salte sild
under aaben himmel.
Nattelogiet er trangt, folk ligger stuvede som selve silden i
tønden paa gulvet i et lidet rum eller i et fartøi. Med kosten
bliver det ofte som det kan, da arbeidet skal gaa for sig i hui
og hast.
Foruden de kvinder, som driver ganing og saltning, kommer
ogsaa kvinder, som sælger kaffe og mad; nogle driver smughandel
med stærke drikke. Saa kommer urjøder og andre jøder, som
vil leve med af silden, og livet i en sildefjord er ikke altid som
det bør være.
Fra kjobefartøier kjobslaaes og pruttes, man kommer overens
om prisen, og saa tages silden op af noten ved hjælp af en
mindre not, orkastnoten. Silden øses op i baadene med hoven,
maales ud til kjøberen og betales. Salterne begynder sit arbeide,
ganerne ligesaa. Snart foregaar arbeidet paa dækket af
kjøbe-fartøiet, snart paa land, enten i salteriet eller under aaben himmel.
Indtræffer uveir og forrygende storm, medens sildestængene
staar i sjøen, voldes ofte store tab.
Her skal kortelig omtales sildefisket i Eidsf jorden i 1885.
I 1885 fiskedes meget fedsild i Nordland; der angives 498 570 hl.
til en værdi af 2372 300 kr. Af denne mængde faldt 392000 hl.
paa Hadsel herred, og af dette udbytte igjen 375 000 hl. paa
Eidsfjorden alene.
Eidsf jorden gaar med retning mod nordøst omtrent 20 km.
ind i Langøen; dens fortsættelse ud mod det aabne hav mellem
Langøen og Hadseløen kaldes Vesteraalsfjorden. Sædvanlig er
den sild, som kommer ind her, fed, og den kommer af og til i
mængde, naar den kommer.
I slutningen af august var fisket rigt paa Vesteraalsfjorden
indover til Eidsfjord, idet der foregik et stort indsig af sild.
Fra den 25de august var drivgarnfisket rigt, bedst ude i fjorden.
Først i september var der stort fiske baade med not og med garn.
Den 5te september var stængt ca. 125 000 maal med 160 nøter,
og prisen var 10—12 kr. maalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
