- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
487

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.

487

fersk bjørnehud mellem sig. De klædte den gamle fin nøgen og
begyndte at piske ham, saa der ikke var mindste lap af skind
paa ham; saa bredte de bjørnehuden omhyggelig over ham med
den lodne side ud, ståk ildtøitasken under armen paa ham og
giver ham nogle vældige rap. Finnen var bleven til bjørn og
tog op gjennem skogen, saa grenene knak for ham. Finnerne
tog hans kufte og roede bort i baaden.

I Kjerringø fortælles om Steigtind-Eddis, en fin Eddis, der
boede i Steigtind. Han kunde skabe sig om til bjorn og gjorde
stor fortræd paa buskapen. Han blev skudt ved gaarden Ryet i
Kjerringø. Han gik i bjørneham rundt Sørfjord, Nordfjord og
gjennem Naavaskar efter buskapen ved Ryetvatn, men her traf
han paa Johannes Jensen fra Ryet, som løb efter bøssen og
ladede den med en knap af arvesølv. Bjørnen stod paa myren straks
øst for Ryet gaard, og her blev Eddis skudt. Da Johannes trak
huden af bjørnen, fandt han taske og andre smaasager, som
finnerne bruger at gjemme i bringekluden.

Heltzen beretter i 1832, at hvis de frygter for, at en fin,
som kommer ind i huset, skal sætte ondt paa dem, «da kaste
de ild paa ham, hvilket skal hindre ham fra at tilføie dem
•skade».

Rosenvinge beretter i «Noget om Nordlandene, især Saltens
Fogderie» fra 1790 (Budstikkens 5te aargang) om ofringer til
afguder blandt finnerne, især blandt de svenske. Paa den tid, da
de om høsten skulde bringe rensdyrene tilbage over grændsen,
kom de til bygden og bød en overdreven betaling for sorte faar,
gjeter, katte, haner eller alle slags tamme kreaturer, som de
anvendte til ofringer. Naar de begav sig tilfjelds, bandt de
kreaturet fast i bjergkløfter og huler. Naar de næste aar kom
tilbage og fandt i behold noget af dette offer, ansaa de det for
et godt tegn. Senere bragte man i erfaring, hvad brug der
gjordes af disse kreaturer, og de fik dem sjelden tilkjøbs.

Til en nordmand fra Ofoten kom en svensk fin og kjøbte
en sort melkeko, som bonden ikke vilde skille sig ved, men da
finnen bød ham 12 rdlr. i svenske specier, som var over det
dobbelte af en kos værdi om høsten, solgte han koen.
Tilfældigvis gik bonden to dage senere tilfjelds, og i en dal fandt han
sin egen ko bunden fast ved en hule. Han bragte den hjem.
Aaret efter kom samme fin igjen og kjøbte samme ko for 12 rdr.
og gik tilfjelds. Bonden passede paa, og fandt sin ko paa samme
sted og bragte den uskadt hjem.

I Tysfjorden og Ofoten fandtes paa Rosenvinges tid paa
mange steder ved kløfter og huler dynger af ben af alle slags
kreaturer, som var anvendt til ofringer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free