Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<332
NORDLANDS AMT.
kun med grosserer Pont iis Cleman, der havde formidlet salget.
Det viste sig snart, at foretagendet var for svært selv for de
efter den tids forhold mægtige mænd, der startede det.
Eiendommenes pris, 1 million kr., var ikke saa stor, men at faa
drift igang i Lapplands ødemarker vilde kræve enorme udlæg.
Administrerende direktør var grosserer P. Anker med
sekretær løitnant Thomas Stang.
Løitnant Thomas Stang reiste til Gellivare for at bese
eiendommene, og hans beretning opmuntrede ikke til yderligere
pengeudlæg. Af kommunikationer var der i Lappland ikke andet
end renveiene og elvene, der trængte mange slags udbedringer
for at blive brugbare for flødning. Der var planer oppe om
kanalisering af Luleå elv i forbindelse med anlæg af et stykke
jernbane. Om udnyttelsen af jernbjerget kunde der ikke være
tale, og selv driften af tømmer ned mod kysten antoges at blive
meget kostbar.
De norke aktionærer solgte sine parter til grosserer Victor
Kjellberg.
Anlægget af en jernbane fra den svenske kyst til Gellivare
blev tilladt af kongen i aaret 1860.
Kjellberg havde de storste vanskeligheder ved at opfylde
sine forpligtelser ligeoverfor de nordmænd, der solgte ham sine
parter, men disse antages ialt at have faaet igjen den
oprindelige kapital, men uden renter.
Senere har Gellivare været eiet af forskjellige kompagnier
med engelsk kapital. Kjøb og salg af Gellivare-aktier i England
har i sin tid voldt megen skade.
Det förste, noget tvetydige svensk-engelske Gellivarebolag
mistede feltet, da ingen arbeider blev udført. Siden gjorde
samme selskab i nogle aar et mislykket og for den svenske ståt
kostbart forsøg med at kanalisere visse fosser i Luleå.
Victor Kjellberg drømte stedse om den tid, da disse
jern-malmleier vilde blive udnyttede. I 1872 drog han op gjennem
Lappmarkerne over Gellivare og mod den norske grændse, og
han havde da planer om istandbringelsen af en jernbane
Lulea-Gellivare-—Ofoten, hvilke omtales i «Morgenbladet for 1872.
Ideen til denne store linje var nærmest den senere major
B. Schougs, der havde fulgt Victor Kjellberg paa endel af turen.
Major Schoug er vel det store jernbaneprojekts fader.
Schoug muthede Kiruna malmfelt, og hans plan var en
jernbane fra Oftoten forbi dette malmfelt ned til Siknes havn i
Kaliks sogn.
Efter 1860 eiedes Gellivare af «The Gellivare cie. lim.», og
da det gik fallit, kom værket i 1869 til The new Gellivar cie.
lim.», som i den sidste del af 1880-aarene maatte afstaa gruberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
