Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
7 ti 9
I 1903—1904 var i amtet afholdt 16 aftenskoler, som
begyndte med 404 og endte med 357 elever, 254 gutter og 103
piger. Tilsammen undervistes i 1412 timer. Den samlede udgift
var 981 kr.
I skoleaaret 1904—1905 var i amtet afholdt 45 aftenskoler,
som begyndte med 694 og endte med 632 elever, 440 gutter og
192 piger.
De samlede udgifter bestredes ved: Offentlige bidrag 1 366 kr.,
kommunebidrag 448 kr. og skolepenge 33 kr., tilsammen 1847 kr.
Fortsættelsesskoler. I skoleaaret 1904—1905 varder 11 skoler
med 11 lærere, der begyndte med 199 og endte med 226 elever,
131 gutter og 95 piger, ialt undervistes i 2 956 timer med en
udgift af 2 870 kr.
Abnormskoler er der ikke i Nordlands amt.
Skolehjem for forsømte børn er der ikke i Nordlands amt.
Tvangsskoler tindes heller ikke.
Private gutte- og pigeskoler. I skoleaaret 1904—1905 var der
3 skoler i Mo, 1 i Bodin, 1 i Lødingen og 1 i Flakstad.
Desuden var der 1 privat pigeskole i Mo.
Amts• og folkehø i skoler. I skoleaaret 1904—1905 var
amtsskolen i Hemnes søgt af 16 gutter og 12 piger. Der var 2 lærere
og 1 lærerinde.
Amtsskolen paa Vold i Buksnes blev flyttet til Fauske og
dreves som fællesskole med sløid for gutter og haandarbeide samt
kjøkkenskoleundervisning for piger. Skolen søgtes af 21 gutter
og 23 piger fra Iste oktober 1904 til 3dje juni 1905. Der var
2 lærere og 2 lærerinder.
Vefsen folkehøiskole søgtes af 11 gutter og 29 piger i tiden
fra 10de oktober 1904 til 19de april 1905. Der var 3 lærere og
2 lærerinder.
Hadsel folkehoiskole søgtes i tiden fra 3dje oktober 1904 til
17de april 1905 af 14 gutter og 22 piger. Der var 3 lærere og
2 lærerinder.
Fattigvæsen. Efter kristenretten kap. 24 og efter Haakon
Magnussøns retterbod om tienden skulde en fjerdedel af tiendeu
tilfalde bygdens fattige.
Tiende indfortes i Norge allerede i den første halvdel af det
12te aarhundrede af Sigurd Jorsalfar. Fisketienden indkrævedes
med hele 10 pct. af hjeldhængt fisk, undertiden ogsaa af andre
fiskevarer.
Allerede tidlig vakte denne skat uvilje; i enkelte distrikter
blev den aldrig indført, og paa andre steder blev en fjerdedel
af afgiften givet tilbage til de tiendepligtige under navn af
« bondelodden».
49 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
