- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
875

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

875

Der blev derfor truffet foranstaltninger til at gjøre de
smaa baade istand for at forlade den store skude, naar det
voldsomme hav tillod det. I)er var nogle af vore folk ombord, som
i hoi grad var tilbøielige til at drikke vin i overmaal, de
ventede ikke at dø, men de stod hele dagen og varmede sig, idet
de gjorde ild op med duftende cyprestræ (en stor del af skroget
og lasten i skibet var af sligt træ); det var utroligt, hvor ilde
det var for disse at gaa ombord i baadene og forandre
levemaade, saaledes som jeg senere skal fortælle.

Vi pleiede, førend vi mistede masten, hver aften, før den
lange nat kom, at trække os tilbage til vor kahyt og henvende
os til jomfru Maria, vor herskerinde; vi bad ydmygt og med
taarer hende og hendes søn, den almægtige og vor forløser, om
frelse fra den store fare, elendigheden og mørket. Men det stod
ikke længere i vor magt at forrette denne andagt, fordi det var
ikke muligt hverken at staa eller at gaa, og man kunde næsten
ikke ligge uden stor vanskelighed. Enhver opsendte sine
bønner, som han selv vilde, der hvor han laa. I denne fare havde
jeg forskjellige tanker, og blandt andet frygtede jeg for, at der
naar folkene gik i baadene, skulde opstaa strid og trætte mellem
dem, som havde mindre selvbeherskelse end de andre, og jeg
frygtede blodsudgydelse, hvis alle vilde gaa i den større baad.
Dette var meget sandsynligt, især naar dertil kom, at de drak
meget, hvad der gjorde dem tilbøielige til trætte. Derfor tog jeg
min tilflugt til den almægtige Gud og bad ham oplyse mig, saa
jeg kunde finde en maade, saa der ikke opstod saadan strid
mellem os. Den gode Gud bønhørte mig i sin naade, og han lod
mig falde paa den tanke, at jeg burde foreslaa alle, at det
skulde være hemmeligt, hvilken baad enhver valgte; kun
skriveren skulde vide det og skrive ned hvers vilje. Det hændte da
mærkværdig nok, at det efter afstemningen viste sig, at 21 vilde
gaa i den lille baad og 47 i den store. Af fri vilje var 21
for-nøiede med at gaa i den lille baad, de andre valgte den store.
Dog blev det tilslut indrømmet mig den forret at gaa ombord i
hvilken baad jeg vilde og tage med mig en tjener. Skjønt jeg
i mine tanker havde valgt at gaa i den lille baad, da den var
meget god, saa forandrede jeg dog mit valg, da jeg saa, at mine
underordnede styrmænd var gaaet ombord i storbaaden, og
sammen med min tjener gik jeg ombord i den store, og dette
var aarsag til vor frelse, som læserne skal faa erfare.

Da vi havde fordelt os saaledes, begyndte vi at gjøre
baadene istand for at forlade skibet. Det var meget vanskeligt,
da vi ikke havde nogen mast, heller ikke noget andet høit
fæstepunkt, saa vi kunde faa heiset dem ud paa siden af skibet.
Alligevel tvang nødvendigheden os til at bruge rorpinden paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free