Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HATFJELDDAI.EN HERHED.
267
i høider over 600 ru. nøgent fjeld; nedenfor er fjeldet mosgroet
og nederst bevokset med krat og birkeskog. Gjeittinden, 1 559 ru.,
Kjærringtinden, trigonometrisk punkt, 1 395 m., og Laukskartjeld,
1228 m., er temmelig bratte og vanskelige at bestige; mellem
Laukskaret og Kjærringvatn er ogsaa høie fjelde i fortsættelse af
Gjeittinden, med toppe paa 1306 m. og 1193 m. Fjeldet falder
af mod Kjærringvatn i bratte flaug. I syd naar Tinden 1185m.
De nederste dele af skraaningen har leragtigt jordsmon,
blandet med grus og sten, er græsbevokset, og langs Røssvatn er
der krat eller birkeskog. Høiere op er nogle steder mindre bræer.
Landet mellem Storelven i nord, Røssvatn i vest
og Bjørkaadalen i syd grændser mod øst til Sverige.
Fjeldene er her meget lavere. Der er en mængde storre og
mindre vasdrag, sjøer og tjern og enkelte myrstrækninger.
De større elve gaar fra øst til vest ud i Røssvatn, men
bi-elvene gaar fra nord til syd eller omvendt.
Fjeldets hovedretning er fra øst til vest; de høieste toppe
ligger i nord og vest.
Olfjeldene med Brakfjeldet sammen med Kilvasakslen, Akfjeld
og Hjartfjeld danner en fjeldstrækning med største høide i
nordvest; den høieste top her er Hjartfjeld, trigonometrisk punkt,
1453 m. Det synes ubestigeligt fra syd og sydøst, men kan
uden vanskelighed bestiges fra nord. Fra toppen er vakker
udsigt mod øst indover de svenske grænsetrakter og mod vest over
Røssvatn. Olfjeld naar optil 1365 m. og er næsten overalt dækket
af store stene og ur. Øverst ligger sneen hele sommeren; her
holder renen gjerne til i de varme sommerdage. I nord ligger
Olfjeldtuen, 760 m., den er mosgroet og et godt renbeite. Sydvest
for den sidste følger Olfjeldkleppen, 1052 m., som en pukkel paa
en 950 m. høi aksel, som gaar ud fra Olfjeldets vestre afheld.
Olfjeldkleppen kan bestiges fra nord. Brakfjeldet med høieste top
988 m. ligger syd for Olfjeldet og er skilt fra samme ved
Skindfelddalen, som sænker sig indover mod Sverige.
Brakfjeldet har lavere høider vestover, hvilke gaar over i
Akfjeldet, 1 164 m., hvis top har en mindre bræ. Jofjeldet,
859 ni., Greip fjeldet, 879 m., Lille Buksfjeld, 799 m., Store
Bitks-jjeld, 873 m., Varnfjeld, 840 ru., og Ostre Krutfjeld, 1160 m., har
mere afrundede former; oftest er de bevokset med mos og
skikkede til renbeite.
I vest for disse fjelde ligger de høie Krutfjelde; høieste top
1403 m. Flere hæver sig nøgne over den omgivende, mindre bræ.
Toppe naar fra 1 350—1 370 m., og fjeldet er paa nordre
skraa-ning forholdsvis let bestigeligt. Krutfjeldene har graa farve, her
og der afbrudt af mindre hvide fonner; fjeldtiudenie er ofte meget
steile, utilgjengelige og dækket af ur. Den søndre del mellem Om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
