Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’472
NORDLANDS AMT.
granen som hersker, og clen rykker stadig nærmere, idet smaa
grupper af gran sprætter op under birk og furu. Granen kvæler
de andre unge træer i sit tætte bartag, saa furu og birk ligger
under. Granen bliver eneraadende paa de gamle furumarker og
høiere op i de lyse birkelier. Granen seirer i sin kamp i
Nordranen ; den er forholdsvis ny indvandret og er endnu paa
vandring og har endnu ikke naaet grændsen for sin udbredelse. Her
gaar skoggrændsen ikke tilbage i fjeldet, den gaar snarere op,
og den skifter karakter, idet granen fortrænger furuen og nu
delvis birken. Grantørken kjendes ikke her. Granen er her mere
haardfør og livskraftig. Af den gamle furuskog, der en gang
dækkede alle Ranens dale, er nu kun levninger tilbage øverst op
under fjeldet. Og den svinder for hvert aar. Skogbrand og
finnernes renhjorder og musen har odelagt gjenvæksten. Det heder,
at i uaarene 1810—1812 flk skogen en slem medfart, fordi
befolkningen lige ud fra øerne søgte hidop «saa tæt som lemæn»,
fældte hele furumoer, lod tømmeret ligge, men afskallede barken
for at blande den med mel i brødet. Det siges, at granen øverst
i Dunderland er yngre end gaardenes bebyggelse. I de aller
ældste bygninger er der endnu furutømmer.
Der er gran i den nedre del af bygden, furu øverst i
Dun-derlandsdalen og lidt i de nedre dale. Der vokser or, asp, hæg,
rogn, selje og ener. Ligeledes er der alm ved Langvatn og
der har været ikke saa lidet alm i ældre tid. 4 gaarde heder ^lmli.
Skogen maa siges at være væksterlig til at ligge saa langt
mod nord.
Mo herred er et af de bedre skogherreder. Naaleskogen gaar
enkelte steder op til ca. 400 m. o. h., birken til 600 ä 700 m.
o. h., men høiest op er den liden.
De bedste skoge er i Dunderlandsdalen, i strøget om Tveraaens
nedre løb, Brennaasen, Bjørnaasen, Mjøllien, om Pluras nedre løb
og om Langvasaaga.
Langs Dalselven er skogen mindre god, især paa elvens
nordside. Om Andfiskvatn er noksaa god skog. Naaleskogen om
Mo-gaardene er ikke synderlig kraftig; træerne er tildels smaa.
Birkeskogen er tæt i Dunderlandsdalens øvre del, i
Virvas-dalens nedre parti, i Randalen, nedre del af Bjellaadalen og
Tesp-dalen. Om Langvatn er blandet birkeskog og naaleskog.
Birkeskogen strækker sig langs Glaamaaga helt til svingen
ved Tveraagas tilløb.
I Østerdalen er der birkeskog helt til Østerdalsisen; men kun
i strøget om gaarden Glaamdalen er træerne saa store, at de kan
bruges til bygningsmateriale og emningsved.
Der er flere sagbrug, og planker og bord sælges udenbygds.
Ved sælges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
