Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MELØ HERRED.
583
599 ru. Kunna, ogsaa kaldet Rota, Nordlands Stad, har steile
klipper. Med den bagenfor liggende låve landtange faar
situationen nogen lighed med den ved Gibraltar. Kunna er før
omtalt (bind I, pag. 53).
Det har engang været paa tale at gjennemskjære det eid
eller den val, som forbinder Kunna med det øvrige land. Den
er imidlertid 3—400 m. bred og væsentlig græsbegroet, saa sjøen
ikke til nogen tid gaar over den. Desuden er der paa begge
sider meget lang forstrand, især paa den sydlige side, som
falder tør ved fjære. Det vilde saaledes koste en betydelig sum
at gjennemskjære valen, og det vikle vistnok være nødvendigt
at gjøre forbygninger udenfor den aabnede rende til beskyttelse
af baadene i de aabne bugter.
Øerne. Aamnøen, som ligger mellem Skarsfjorden og
Melø-fjorden, har alpeformer med tinder, forenede med smale, skarpe
rygge og med botner imellem. Kjørhaugvatn, 266 m. o. h., ligger
i bunden af en vakker botn. Høiden af de omliggende fjelde
er omtrent 600 m. o. h., Heklan 623 m.
Vest for Heklan ligger Harfjeld, 487 m. Mellem Heklan og
Harfjeld, fra gaarden Breivik i syd til gaarden Tind i nord, gaar
en dal eller forsænkning, som paa. det høieste, der hvor
vand-skjellet er, har en myrlændt, bund. Skar ut inderne længere øst
omgiver ogsaa en botn med et lidet tjern i bunden.
De nævnte botner er aabne mod nord og har afløb
nordover nedad skraaningen mod fjorden. I fjeldmassen er trange
gjel. Fra disse tinder er prægtig udsigt, særlig fra høieste
Skars-tind, 644 m.; herfra sees alperne i ost og desuden langt indover
Svartisens ryg og ind igjennem den vilde Glaamfjord. Imod
nord skimtes Lofotvæggen med Værø og Røst. Mod vest ligger
skjærgaarden og lige under den vakre Grøno med furuskog og
birk og grønne marker. Bestigningen af Skarstinden er ikke
særlig vanskelig; man gaar fra Stavnes forbi Stavnesvatn og
videre langs ryggen, der er temmelig skarp. I den østre del af
Aamnøen er der lidt løvskog og krat.
Fra gaarden Skaret i syd til gaarden Aamnes i nord, midt paa
Aamnoen, gaar en dal om Skarsvatn. Her er lidt løvskog og krat.
Grønøen, som er skilt fra Aamnøen ved Aamnessund, er en
lav, vakker skiferø med birkeskog. Den naar ikke større hoide
end 102 m. o. h. Den er noget myrlændt. Mod nord sees fra
Grønø Melø med bråt affald mod syd og med en bjergfod. I
sydøst sees Svartisen med sprækker i de høitliggende bræer.
Desuden sees botner og tinder paa halvøen mellem Glaamfjorden
og Bjærangfjorden.
Meløen er i den vestre del indtil Melo kirke tildels myr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
