Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKJERSTAD HERRED.
169
De sydlige fjelde, Lairofjeld og Vassjavarre omkring
Muorki-javrre og Gaskavarre ved Gaskajavrre er lavere og
sammenhængende fjeldstrækninger, nøgne og glatte og med den bratteste
side mod syd.
Karakteristisk og helt forskjellig fra de øvrige fjeldformer er
den nord for Sulitelma, nær grændserøs nr. 240 liggende fjeldstøt
Hammeren, 1265 m. høi. Den er sort og opsmuldret af veir og vind,
med steile fjeldsider og fuldstændig utilgjængelig, undtagen fra
nordsiden; der hæver den sig ganske umotiveret op af sine flade
omgivelser. Langs foden af de lodrette sider og paa toppen ligger
svære urer og løse stene. Paa en liden udløber eller høide øst
for denne fjeldstøt ligger rigsrøs nr. 240.
Alle disse fjelde er i det hele nøgne; kun foden af de
laveste fjeldskraaninger, som støder ned til de store vande, har
lidt grøn mos og en sparsom vegetation.
Sulitelmas vældige is- og snehav strækker sig fra Saarjuséok
i nord og lige til Lairofjeld i syd, og i øst til Kaisseketscok,
ligeledes i Sverige. Det har sin længderetning fra nordvest
til sydøst. Den i Norge liggende del af isen har en længde
af ca. 11 km. og et fladeindhold af ca. 42 km.2 Mægtigheden
anslaaes til et par hundrede meter paa sine steder. Isen
strækker sig opover Sulitelmatoppene, fylder mellemrummene
mellem disse og naar op til en høide af 1 600 m. Fra dette høidedrag
falder den bråt ned mod nord og i begyndelsen ogsaa mod syd,
men helder senere ganske svagt nedover i sydøstlig retning.
Blaa og forreven vælter den sig udover fjeldskraaningerne til alle
sider og virker imponerende i al sin vælde.
Isbræen er fuld af sprækker paa kryds og tvers, og særlig
hvor den falder bråt ned. Paa sine steder kan sprækkerne have
en bredde af ca. 30 til 40 m. og kan da strække sig langt og
er meget dybe; oftest, ser man ikke bunden. I mange høres
rindende vand. Sprækkerne har en forunderlig lys, behagelig farve.
Disse sprækker, der som oftest ligger skjult under et ganske
tyndt lag af nysne, gjør, at bræen er farlig at passere under
snesmeltningen alene og uden taug.
I disse revner finder aarligaars mangen en tamren sin grav,
naar de om sommeren paa grund af varmen og for at undgaa
myg, tyr op til bræerne og falder ned i sprækkerne.
Syd for Blaamandsisen ligger fjeldryggen paa nordsiden af
Smaasaarjusvøtn. De bratte styrtninger mod vandene er dækket
af ur, her og der sparsomt mosgroet. Sneskred og stenskred
hører ogsaa her til dagens orden.
Der er en dal, Saarjusäalen, mellem Linajiekija i nord og
Saarjuscok i syd; dalsiderne er nøgne og glattede af sneskred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
