Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
NORDI.ANDS AMT.
af skylcl 1.21 mark, med 1 husmandsplads, brugs-nr. 4, Lund,
af skyld 4.66 mark, med 1 husmandsplads og andel i 14
hus-mandspladse, brugs-nr. 5, Lund, af skyld 4.66 mark, med 2
hus-mandspladse og andel i 14 husmandspladse, brugs nr. 6, Lund,
af skyld 4.87 mark, med 2 husmandspladse og andel i 14
husmandspladse, brugs-nr. 7, Metrik, af skyld 0.17 mark, og et nyt
brugs-nr. 8, kaldt Ytterli, af skyld 0.20 mark. For 8 brug og
21 husmandspladse var efter 29 personlister udsæden i 1900:
0.50 hl. rug, 16.20 hl. byg, 5.40 hl. havre til grønfoder og 130.80
hl. poteter. 7.30 ar brugt til andre rodfrugter; 9.30 ar have,
deraf 7.90 ar anvendt til kjøkkenhavevækster. Husdyrhold : 6 heste,
64 kjør, 10 ungfæ, 14 kalve, 149 faar, 15 gjeter, 10 svin og
72 høns. Der var 5 arbeidskjærrer.
Steigen, gammelt navn Steig, nævnes tidlig i historien.
Engeløen, paa hvilken gaarden ligger, kaldtes, som før nævnt, i
oldtiden Qngull. Her boede i Harald Haarfagres dage Lodin Qngull,
som af misnøie med Haralds jarl, Haakon Grjotgardssøn,
udvandrede til Island, men døde paa overreisen; hans søn Eyvind
tog land mellem Eyafjord og Skjalfande. Ifølge Landnåmabök
skal i oldtiden en kong Sigar have boet paa Steig Sagnet om
hans datter Signelil og Hagbard er stedfæstet her (se bind II, pag. 496).
Gaarden Steig var et herresæde i gammel tid. Her boede paa
kong Magnus Barfods tid Sigurd Banessøti, gift med kongens
halvsøster Skjaldvar og forlenet med finnefærden. Han fulgte Magnus
paa hans tog og var en af dem, der, efterat kongen var falden,
holdt længst ud paa den blodige valplads ved Ulster i Irland
1103. Det var ham, som havde den vidtløftige proces med Sigurd
Jorsalfar (se bind II, pag. 846). Hans søn, Nikolaus Sigurdssøn,
der af kong Magnus Erlingsson var forlenet med Nordlandene,
hørte ogsaa hjemme her. Hans historie er tidligere omtalt (bind II,
pag. 856).
Paa Steigen boede lagmændene over Nordlandene og
Finmarken. Maaske har den været sæde for lagmændene helt fra
1223 til 1797, som tidligere omtalt (bind II, pag. 962). Gaarden
skyldte i 1661 med Engelvær og Røsøen tilsammen 12 vog,
som længe var gaardens skyld. Den blev efter lagstolenes
ophævelse solgt og er nu delt i mange brug, tildels under
forskjellige navne. Gaarden havde god kornjord og god havnegang samt
dun- og ægvær i de udenfor gaarden liggende Valsvær og
Engel-vær. Paa gaardens grnnd er gravhauge og bautastene.
Den 17de juni holdtes lagthing paa Steigen. Petter Dass
synger:
«Paa Stegen skal sættes Langtinget hvert Aar,
Naar Junins syttende Trappe paastaar,
Jeg mener Botolplium den gande;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
