Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VAAGAN HERRED. 5.33
disse siderygge er Spaanga, 534 m., Storli fjeld, 375 m., sydlig
for Ulvaagen, Grønaasen, 633 m., nordlig for Ulvaagen. Op for
gaarden og fiskeværet Mollgavlen ligger Holtgavlen, 269 m.
Paa Store Molla er der nogle sækkedale.
Fra bunden af Vaagen ved ßrettesnes gaar saaledes mod
nord en trang dal op mellem Spaangafj eldene og ender i en botn
med et tjern, 284 m. o. h.
Mellem Spaanga og Sletfjeld gaar vestlig en dal op til
ryggen af fjeldet; der er lidt krat og lovskog nederst i dalen.
Fra Borkvik og Framnesvik gaar mod vest om Troldvatn
og Borkvikvatn et dalfore til opunder Sukkertoppen. Her er
ogsaa noget løvskog og krat, og de nederste dalsider og
dalbunden har græs.
Det er ogsaa tilfældet med den forsænkning, hvor Ulvaagen
ligger. Saavel ved Ulvaag som ved Framnesvik er lidt smaafuru.
Aarsteinen er adskilt fra Hinnøen ved Pundsletvaagen,
Vatn-vaagen og’ en af havnevæsenet gravet kanal. Det er en høi ø,
hvor Aarsteintinderne naar en høide af 529 m., medens Lilletind
naar 384 m.
Mellem gaardene Pundsletten og Aarstein gaar en
forsænkning, der har sin største høide i skaret mellem Lilletind og
Aarsteintinderne.
Paa øens nordøstre del er et 1.5 km. langt og 0.7 km. bredt
myrlændt forland.
Mindre øer i Vaagan herred er Risvær, Val vær, Steinsøerne,
Smaavcer og Ingjelsø med flere.
/
Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag 145).
Geologi. Herredet bestaar for den største del af gabbro
og bergarter, der staar nær gabbro; desuden optræder gneis med
nogen udbredelse og ogsaa nogen granit.
I det høie land er gabbrobergarter raadende, men i det
lavere forland omkring fiskeværene er der ofte ogsaa gneis
og granit, saaledes paa Henningsvær, Kabelvaag og Svolvær.
Ved Kabelvaag er en grændse mellem gabbro og gneis eller
gneisgranit; disse sidste staar i den bebyggede del af Kabelvaag,
men grændsen træffes allerede, før man naar Kirkeskaret paa
veien til Vaagan kirke, og saa er der en grændse nær selve
havnen, hvor der er taget sten til den ødelagte molo.
Ved Vaagan kirke staar gabbro; mellem Vaagan kirke og
Kj elbergtin den s fod dels gabbro, dels gneisbergarter, ogsaa
horn-blendeskifere.
Ved Kjelbergtindens fod er gabbro, dog med enkelte
horn-blendeholdige glimmerbergarter med antydning til lag med fald
mod vestsydvest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
