Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKRIFTKR OM FINMARKEN Ofi DERES FORFATTERE.
15
I 1833 offentliggjorde direktoren for Wiens observatorium,
C. L. Littrow, en beretning, hvorefter der i Hells iagttagelser var
foretaget rettelser af vigtige tal, men urigtigheden af den
mistanke, der næredes til Hell, blev ved en nøiere undersøgelse i
1883 paa vist af den engelske astronom Simon Newcomb.
Allerede pater Hell omtaler i 1769 havets aftagen ved kysten
af Finmarken.
Hell har bestemt flere norske steders geografiske bredde, og
hans bestemmelser synes at have været meget nøiagtige. Han
fandt, at hans observatorium i Vardø laa paa 70° 22’35" n. br.
og 28° 46’30" øst for Paris. Efter de nye rektangelkarter ligger
Vardøhus fæstning paa 70° 22’19" og 28° 45’53".
Sainovics’ dagbog, som indeholder en beskrivelse af reisen fra
Wien til Vardø og tilbage igjen, er flere hundrede foliosider og
er skrevet paa latin og senere fundet mellem pater Hells
efterladte manuskripter i rigsarkivet i Wien. Den indeholder en hel
del smaatterier, f. eks. om hvordan Hell og Sainovics var
paa-klædt i selskaberne, beskrivelse over disse og de tilstedeværende
gjæster, maden o. s. v.
Om Hells reise er der en beretning af C. L. Littrow:
P. Hell: Reise nach Wardoe bei Lappland und seine
Beo-bachtung des Venus-Durchganges im Jahre 1769. Aus den
auf-gefundenen Tagebiichern geschöpft und mit Erläuterungen begleitet
von Carl Ludwig Littrow. Wien 1835.
Første afdeling er fragment af P. Hells astronomiske dagbog.
Anden afdeling er Sainovics’ dagbog: P. Johann Sainovics:
Tage-buch der Reise von Wien nach Wardoe und zuriick.
Hells ledsager Sainovics var født i Ofen 1733; i en alder af
15 aar blev han optaget i jesuiterordenen og var fra 1766
observator i Tyrnau. Som født ungarer lagde han mærke til det nære
slægtskab mellem finnernes og ungarernes sprog og har i et lærd
arbeide paavist det nære slægtskab mellem disse to sprog.
Hans Hammond, født 24de september 1734, var søn af
sognepræst til Meldalen Thomas Hammond, blev 1760 hospitalspræst
i Trondhjem, senere var han præst i Drammen, præst for den
danske lutherske menighed i London og 1782 sognepræst i
Rakkestad. Han døde i 1792. Han har skrevet: «Den uordiske
Missions Historie i Nordlandene og Finmarken til Lappers og
Finners Omvendelse». Kjøbenhavn 1787.
Hans Dahl, født i Bergen, blev præst i Kautokeino i 1755,
i 1759 i Rødøen, i 1767 i Alstahaug, fik i 1782 titel af
professor; i 1784 blev han præst i Skogn og døde i 1803.
I Topografisk journal, bind I, hefte 3, har han skrevet:
«Chorographi over Gaudakejno Sognekald i Vestfinmarken■■ .
Carl Pontoppidan, søn af biskop Erich Pontoppidan, blev fodt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
