Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDERNE OG VEIR LIGET.
187
udvendig var støbt en ca. 4 cm. høi betonkant. Betonkanten var
ubeskadiget, men af gulvet fandtes intet igjen paa tomten.
Fyrhuset var fuldstændig knust og ført bort lige til sjøen
ca. 50 m. fra fundamentet. Det saa ud til at have været løftet op.
Alt var maset smaat.
Oljehuset stod 20 m. længere borte og 2 m. høiere end
lygtehuset. Det var fæstet til fjeldet med 4 stykker fæstebolte,
der var fastspigret til husets stolpevæg med 3 stykker 5 toms
skibsspiger. Spigerne var afslidte, saa hovederne delvis stod
igjen. Oljehuset laa ca. 25 m. fra det sted, hvor fæsteboltene
stod igjen; det halve af taget og gulvet var borte, men ellers
havde det holdt sig værkværdigt helt, naar hensyn tages til det
høie fald, som det havde gjort.
Vindens hastighed angives at naa op til 10 meter i sekundet
paa Finmarkens kyster; om man maalte stadig, vilde man
vistnok faa større tal; i det indre, hvor det hyppig er stille og
stormene sjeldne, er hastigheden 2 til 4 m.
Ganske usædvanlig store vindhastigheder og et veirligt helt
forskjelligt fra dalenes er der paa de store høider i Finmarken.
Vinteren 1899—1900, da den norske nordlysekspedition var
paa Haldde, var stormene overmaade hyppige og voldsomme paa
Haldde særlig i november maaned; det peb og ulede udenfor
husvæggen, og ovnen stod og dirrede og holdt støi ustandselig,
saa det føltes næsten som en uhygge, naar vindhastigheden engang
imellem var under et halvt snes meter i sekundet. Det var
nordveststormene, som dengang var de fremherskende.
I slutningen af januar blæste det flere dogn itræk, saa man
paa den nordlige top vanskelig kunde komme ud af døren.
Man blev kastet overende, naar man forsøgte paa at komme ned
til provianten og forraadene i et lidet skur et snes meter fra
huset. Ved at krybe gik det dog altid an at komme derned.
Vinden blæste da med en hastighed af over 50 m. i sekundet!
De sidste storme i februar 1900 var landvinde og ledsagedes
af forholdsvis stærk kulde. Thermometeret viste dog ikke over
25 kuldegrader; men alligevel var det trods al f3’ring ikke muligt
at faa det saapas varmt paa observatoriet, at ikke vandet fros i
et par meters afstand fra ovnen. Vinden trængte ind gjennem
synlige og usynlige sprækker overalt. Ellers var kulden ikke
generende, og det var i det store og hele forholdsvis mildt.
Vindhastigheder optil 46—50 m. og mere i sekundet
iagttoges af den norske nordlysekspedition paa Haldde. Man gjorde
da den erfaring, at med 40 m. hastighed kan en mand (med det
barometertryk, som svarer til 900 m.s høide o. h.) saavidt staa
paa benene, naar han helder sig imod vinden, men bliver
hastigheden mere end 40 m., saa maa man krybe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
