Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 FINMARKENS AMT.
hvilket tal er benyttet i Jordbunden i Norge. Senere har
forstvæsenet forhøiet arealet af furuskog fra 65 km.3 til 400 km.2
Men ogsaa dette tal er efter rektangelkarterne for lidet som
udtryk for det areal, der paa rektangelkarter er betegnet som
furuskog Med planimeter fandt skogforvalter Gløersen 900 km.2
furuskog i Sydvaranger og paa den maalte strækning 405 km.2
vand og uproduktiv mark. Maaske kommer man sandheden
nærmest ved at angive skogarealet til ca. 1 300 km.2, hvoraf 900 km.2
er produktiv skog, der reduceret til skog af midlere bestand
maaske vil udgjøre 400 km.8
Stor forskjel er der ogsaa i opgaverne over areal af
birkeskog i Tanen fogderi. Tanen fogderi indbefatter Karasjok og
flere store herreder med birkeskog og birkekrat, og vil man have
de arealer, der angiver den produktive skog, da bør vel
forstvæsenets sidste tal benyttes, men tages krattet med, saa kommer
vel det gamle areal sandheden nærmere.
I Loppen-Øksfjord er kun ubetydelige rester af birkeskog, og
disse er ikke tilstrækkelige for befolkningens behov til brænde,
og de giver ingen indtægt til statskassen.
Gjenvækst af opspirende birk er der dog endnu.
Hasvik herred er snaut.
I Talvik er der megen og væksterlig birkeskog i Talvikbugtens
og Leirbotns dalfører samt i Langfjorden, medens der ellers i
herredet er liden tilvækst, og skogen forsvinder.
Af furuskog er der kun rester.
Furuskogene i Alten har endnu betydelig udstrækning og er
værdifulde.
Vistnok har furuskogen engang naaet op til Koutokeino, som
stammer af furuer i myrer antyder. Skogen har vistnok ogsaa
været udbredt udover langs fjorden, som antydet ved navnene
Svartskog og Tommernes.
De største furuskoge i Alten ligger i Eibydalen med
Mathis-dalen samt langs Altenelven og i Nedre Alten. Den vakre
Tver-elvdal i Alten har vekslende furu- og birkeskog mellem de vakre
smaagaarde, og saa er der furuskog i Transfordalen og Rafsbotn,
som under Alten herred nærmere omtalt.
Oppe i Koutokeino er der kun birk, og høiderne omkring
Koutokeino kirkeplads bliver snauere aar for aar. Ved forbud
mod hugst søger man at frede om de skogrester, som endnu
findes. Gjenvæksten er i regelen sparsom, og birken vokser sent.
Den forkrøbles ofte og danner kun undtagelsesvis «skog» i den
betydning, man andetsteds tager ordet.
I Kvalsund herred er der hist og her nogen birkeskog,
saaledes i de dale, som gaar op fra store og lille Lærrisfjord.
Hammerfest herreds skoge bestaar udelukkende af birk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
