- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
570

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

570

FINMARKENS AMT.

med 4—5 stamper ä 600 angler, men undertiden det dobbelte
og mere. Alene bundliner benyttes.

Liner har været benyttede forholdsvis tidlig i Finmarken.

Ved thingsvidner i 1685 nævnes «linangler», hvis pris
opgives til 1 vog fisk for et stort hundrede (120), og «bachangleri,
der betaltes med 2 bismerpund fisk for 120 stykker.

Efter oktroi af 25de april 1 702 lader linebruget til at have været
almindeligt i Vardo og Vadsø distrikt. Senere maa det være
gaaet mere af brug. Ifølge Pontoppidan (1790) brugtes liner kun
i Vadsø distrikt, hvor hver mand havde 2 sæt paa 70 angler, et
til morgensæt og et til aftensæt, samt af russerne. Endnu i
1840 var dybsagn det almindeligste redskab. Blot enkelte havde
flyndre- og hyseliner samt gangvad.

Garn benyttes lidet, og det er altid bundgarn, 16—20 i
lænken. Dette redskab var i brug i slutningen af det 18de
aarhundrede (Sommerfeldt).

Efter en skrivelse fra amtmanden til fogden i Østflnmarken
af 7de februar 1818, hvori det tillades at bruge torske- og sei
garn i Varangerf jorden paa prøve i 2 aar, synes de ikke at have
været anvendt her tidligere.

Enkelte steder, som i Altenfjorden, Kobbefjorden,
Rygge-fjorden og Snefjorden (ind af Maasø) samt tidligere i Troldfjorden
(Tanen), toges torsken i februar og marts med stængenot. Dette
redskab kom ogsaa i brug i slutningen af det 18de aarhundrede.
Rat like omtaler det som anvendt under vaartorskeflsket i
Langfjorden (Alten). En torskenot har en længde af 120—150 favne
og en dybde af 12—20 favne med en maskestørrelse af 9—10
omfar paa alnen. Ved ørene kan den være indtil 1/i grundere;
undertiden er der ingen forskjel. Den samme slags not. men
altid med ens dybde, bruges til seifiske.

Efter endt loddefiske reiser størsteparten hjem for at være
tilstede under vaaronnen, hvorpaa endel igjen drager til Fin
marken for at deltage i sommerfisket.

Henimod midten af juni maaned pleier altid hjemlængselen
at komme over fiskerne. Efter et par mislykkede sjoveir kommer
næsten alle for at faa opgjør og reiser hjem ved første
leilighed.

Paa Finmarken benyttes ikke leiekarle, kun halvlotteskarle
og tjenestedrenge. Fiskere, der ikke selv har baad, kan i regelen,
som omtalt, faa saadanne tilleie hos indbyggerne, hvoraf flere
driver baadudlaan som næringsvei. For leie af en otring betales
10 pct., tildels ogsaa 7a mandslot, af en fembøring 1/t og af en
smaabaad Vi o af fangsten.

I de sidste aar er fisket med snore indskrænket meget, og
linen er det fornemste redskab.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free