- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
574

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

574

FINMARKENS AMT.

end at linen kan sættes og trækkes fra selve baaden, er derimod
mere skikkede for vinterfisket end de nu benyttede aabne baade.
De dækkede baade vil imidlertid blive meget dyrere end en
almindelig otringsbaad, og det er derfor ikke alle fiskere, der kan
anskaffe sig dem.

Et stort fremskridt var det, da det blev almindelige skik at
forsyne baadene med løfting >, d. v. s. tag over bagskotten, hvorunder
besætningen kan søge ly og hvile. Disse loftinger bliver under
iiskeriet, da baaden maa være ryddig for alt andet end redskaber
og fangst, loftede af og efterladt iland. Ikke alene fembøringer,
ogsaa mindre baade som ofringer sees med dækket bagskot.

Det var først i 1870, at det blev almindeligt at forsyne
baadene med løfting.

I den senere tid er det gaaet op for befolkningen, at
aren-dals- og hvalerskøiten er overlegen som sjøbaad, og dette i
forbindelse med nødvendigheden af at drive fisket længere tilhavs
har gjort, at denne type mere og mere fortrænger den aabne baad.

Der er anskaffet endel baade skikkede for havfiske, skjønt
overgangen til dækkede sneseilsbaade ikke er saa rask i
Finmarken som længere syd; dette skyldes vistnok væsentlig fiskernes
uformuenhed til at anskaffe sig kostbare baade. Nogle fiskere i
Finmarken har benyttet sig af det offentlige laanefond til
anskaffelse af baade skikkede for havfiske, men de fleste kommuner
vil nødig yde kommunegaranti, og derfor er dette laanefond lidet
benyttet af Finmarkens fiskere, der nu ligger tilbage fremfor
fiskere fra sydligere distrikter, som eier gode dækkede
sneseilsbaade. Man har i Vardø i 1902 anskaffet et fiskedampskib, men
ellers er der ikke saadanne skibe hjemmehørende i Finmarken.

De fleste fiskere hjemmehørende i Finmarken driver endnu
fisket væsentlig med aabne nordlandsbaade. I de senere aar, da
fisken om vaaren har holdt sig paa større dybde ,’» å 4 mil fra
land, hvor man vanskelig kan drive fisket med disse aabne baade,
har finmarksfiskernes udbytte af loddefisket ikke været særlig
stort. Under sommerfisket, naar fisken staar nær land og inde
i fjordene, er otringen en velskikket fiskerbaad, men under
vinterfisket, da veiret som oftest er stormende og uroligt, vil dækkede
sneseilsbaade være baade mere livsikre og bedre; nogle fiskere
har i de senere aar anskaffet sig saadanne baade.

Den største del af de fremmede fiskere, der kommer til
Finmarken for at drive loddefisket, har nu større dækkede
sneseilsbaade, hvorfra drives linefiske med doryer, ligesom ogsaa nogle
fiskedampskibe hjemmehørende udenfor Finmarken har deltaget
i dette.

Finmarksfiskere har begyndt at anvende mindre dækkede
baade, men udsætter og haler linen fra selve baaden uden an-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free