- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
637

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

tf 3 3

finnerne kalder golddem og golgadak. Ved dette fiskeri stænges
elven helt, og det er derfor ikke lovligt. Naar denne fiskemaade
benyttes, er der derfor udstillet vagt, for at varsle, om nogen af
opsynet kommer.

Ved den fiskemaade, som kaldes golddem, stænges først elven
tvert over ved garn eller anden indretning, hvorpaa man med et
andet bevægeligt garn jager den mod stængslet, saa man tilslut
samler fisken og kan øse den op.

Ved det fiske, som kaldes golgadak, spændes ved nogle baade
et drivgarn tvert over elven, og fisken jages mod et garn eller
provisorisk stængsel.

Overstængslerne i Karasjokka og Jesjokka afskaffedes i 1872.
De anbragtes, i Karasjokka ca. 5 km., i Jesjokka nogle faa
hundrede alen ovenfor de 2 elves sammenløb, og bestod af et over
hele elvens bredde gaaende risgjærde, hvori fandtes 2 å 4 med
ruser forsynede aabninger.

Laksefisket spiller en vigtig rolle i husholdningen i Karasjok,
som saagodtsom udelukkende er henvist til sine egne ressurcer;
det kan da ikke forundre, at byrden ved de nu gjældende
fiskeriregler føles tungt, og at fristelsen til ved ulovlige fangstmaader
at forøge sit knappe fiskeforraad her bliver stærkere, end i
almindelighed andetsteds er tilfældet. Lidenskab for laksefiskeri er
derhos den finske befolkning egen.

Paa adskillige steder, navnlig i vasdragets midtre og øvre
partier, blev drevet ulovligt fiskeri i ikke ringe udstrækning,
fornemlig lystring og med golddem.

Af indvaanerne drives fiskeriet inden de to nederste herreder,
Tanen og Polmak, saagodtsom udelukkende ved saakaldte
bi-stængsler. I Karasjok spiller denne fangstmaade derimod kun
en mindre vigtig rolle, hvorimod den storste del af fangsten
beisker ved hjælp af drivgarn (golgadak), hvilket redskab vistnok
ogsaa bruges, men i forholdsvis ringe udstrækning i vasdragets
nedenforliggende dele.

Paa thinget i Kjøllefjord (25de september 1 685) var det blevet
oplyst, at laksefangsten i Tana den sommer havde udgjort
70 fade, og at der paa hvert fad gik henved 24 store og
smaa laks.

Tidligere, da man bedre forstod at stænge elven, havde
fangsten være større, op til 250 fade. Nordmændene fra Omgang
og Hop havde i forrige tider stængt Tana.

«Denne Tana-Elv,» skriver Schnitler, «er den Lax-rigeste af
alle i Finmarken, saa der aarlig virkes og tilforhandles fra 100
til 300 Tønder Lax; Alle Norske, Søe- og Field-Finner af det
Norske Tana-Capells Sogn, og ingen Normænd andensteds fra,
ere berettigede til at fiske i denne Tana-Elv op til Storfossen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free