- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
702

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(i 8 O

FINMARKENS AMT.

derpaa atter aftagende ved de nordligste. Derimod skulde man
antage, at der netop omkring Kap Farvel maatte være den
sterkeste færdsel, hvis flokkene kom fra det nordlige Ishav. I den
øvrige del af aaret er det uden tvil foden, som bestemmer, hvad
vei sælhundene skal tage; i juni mætter de sig med fisk i
fjordene, men hvorhen de trækker i juli, og hvor de opholder sig i
august er endnu ubekjendt. Kun saa meget ved man, at de
vender fede tilbage. Undtagelsesvis bliver dog altid enkelte stykker
tilbage paa de tider, da massen trækker bort.

For dette vigtige dyr har grønlænderne 4 ä 5 forskjellige
navne Ä’ter dets alder. I daglig tale gjør man dog kun forskjel
paa den fuldvoksne og den halvvoksne eller 3 aar gamle,
hvilken sidste man paa dansk kalder blaasiden, paa grønlandsk
agletok. Den fuldvoksne er let kjendelig paa de 2 store
halv-maaneformige og kulsorte pletter paa ryggen, hvilke forst ret
udvikler sig i det ote aar. Et fuldvoksent dyr af middels
størrelse fandtes at veie 115 kg.; deraf beløb skindet med hele det
paasiddende spæklag sig til 53 kg., kjødet til 46 kg., resten var
hoved, blod og indvolde, hvoraf ogsaa størsteparten spises. Man
kan derfor anslaa de spiselige dele til 50 kg., idet man, som
overalt, regner de tilhorende ben med under kjød; spækket
beløber sig til omtrent Vs tønde om efteraaret og vinteren, men
vist neppe fjerdedelen deraf om sommeren, naar dyret vender
tilbage.

Nogen sælhundfangst er drevet i Finmarken i ældre tid.

Lillienskiold omtaler (se ovenfor pag. 696) som et sted, hvor der
dreves saadan fangst, Henoerne imod Ryslandssiden, huor Kobben
mod Vinteren slagis. Tilforn under slottet Wardøhuus privilegerit,
som oc till forpagtning henfalden, mens nu mere aff de Rvdske
Finner, som stædet nærmere anligger, forbrugis. Norden Wardø
ligger den Øe Kongsøn, huor oc it godt Veyde antræffis. Wed
liolsø for Westen ved Finnen Kobberne saa mæsterlig at oppasse.
Dog holdis Sørøns-Veyde for det bæste, som ved Andersmis-tider
mæst angaar.» Andersmesse vil sige 30te november.

Om kobbeveidet paa Sørøen vistnok efter graasælen
(halerhoe-rus grypus) fortæller Lillienskiold:

«Weidet fait tilforn ved den indre side, mens som Øen dis
meere bleff bebygt maa det nu meere ved hafi’siden sogis oc med
stoer vanskelighed vinterdags eventyris. Andersmis er den Rætte
tid da Kobben yngler, och dette brug haffvis udj agt. Eft’ter
Protocollens udvis att’ det aar 1671, oc saa fremdelis finder ieg
almuens vedstand udj de tider ved veidet at kunde opnaa 400
kobber oc undertiden end deroffver, der mand ved itzige tid knap
oft’vergaar det ene hundrede tal. Ungerne af Kobben maa mæst
herholde, altskiønt een deel aff møderne oc bekommis. Mens at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free