- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
746

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74(i

FINMARKENS AMT.

faste og haarde klumper, der i bruddet er hvide til grønlige
af farve.

Naar dyngen er udbrændt, fjernes den overliggende
uforbrændte tare, og asken spredes for at afkjøles.

Slukning med vand bør aldrig ske.

Den vel afkjøleue aske bringes i hus.

Der, hvor hestetare driver i land, bør brændingen begynde
allerede om vaaren.

Det er vældige taremasser, som hvert aar, især om vaaren,
rives løs fra bunden og kastes op paa stranden, eller som
om sommeren kan skjæres langs fjeldsiderne og rundt holmer
og skjær.

Tangen bruges paa mange steder til føde for kreaturerne og
bringes af og til op paa ageren og marken som gjødning, men
af betydning vilde det være, om man udnyttede taren Vted
brænding til aske. Asken indeholder op til 1.9 pct. jod, der har
anvendelse i medicinens og industriens tjeneste.

Det heder, at jodindholdet stiger med breddegraden,
hvorunder taren er vokset.

Ligesaa er der en forskjel paa tarens kemiske indhold efter
dybden. Hvad der tørlægges i fjæretiden, indeholder mindre
værdistoffe, og jo nærmere overfladen planterne vokser, desto
fattigere er de. Planter udenskjærs er værdifuldere end indenskjærs.

Analyse af asken viser, at jodmængden vokser fra Lister og
op til Vesteraalen. I juni fandtes 1.39 pct. for Lister, 1.313 pct.
for Henno pr. Bergen, 1.40 pct. for Fedje, 1.42 pct. for Sulen,
1.54 pct. for Kinn og Batalden, 1.73 pct. for Stokmarknes. Senere
analyser har vist 1.9 pct. i tareaske fra Vesteraalen. Den nævnte
art var lammaria digitata.

Det har vist sig, at mængden af jod stiger jevnt mod nord:
saaledes paa nordkysten af Spanien 0.37(5 pct., Finisterre 1.140
pct., nordkysten af Skotland 1.270 pct., Lister 1.395 pct., Kinn
1.420 pct., Vesteraalen 1.9 pct.

Til forbrænding af tareaske maa kun anvendes den
ovennævnte tare (laminaria digitata); andre tangarter er det ikke til
ladt at anvende. I det hele tilvirkes antagelig paa den hele norske
kyst 5 000 tons tangaske aarlig.

Prisen paa asken varierer efter produktionsstedernes afstande
fra fabriken, som nævnt, fra 6—8.5 øre pr. kg. Efter en
gjennem-snitspris bliver det 350 000 kr., som paa denne maade aarlig
indvindes for tilvirkeren uden synderlig bekostning.

I denne tangbrænding synes Finmarkens amt med fordel at
maatte kunne deltage, særlig om det bekræfter sig, at jodgehalten
tiltager nordover. I de sidste aar er der brændt meget tare i
Finmarken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0764.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free