Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
FINMARKENS AMT.
Naar den slikker sig bag ørene, ventes langveis fremmede;
naar den slikker sig under halen, venter den løsagtige fremmede;
naar den slikker sig paa neglene, venter den nidske fremmede.
Begynder katten at hoppe over gulvet og bruge sine klør
mod væggen, bliver det storm.
Fra Kristian IV’s reise er der en beretning om overtro, som
knyttede sig til en stor kat, som havde tilhørt en finnekone, og
som var taget med.
Styrmanden paa «Viktor», kongens skib, en gammel trønder
ved navn Amund, havde i sin barndom været opdraget i
Finmarken og havde erfaring for, hvad finnerne kunde udrette med
sine kunster. Han likte ikke katten; thi den voldte storm.
Paa reisen sydover fra Vardøhus flk kongen storm, og
sjøfolkene mente, at skylden for stormen laa hos den store kat, som
en af kongens musikantere havde stjaalet fra en finnekone paa
Kildin ; han havde beholdt den trods hendes fordring paa at faa
den tilbage. "
Katten, som voldte disse storme, blev anklaget for kongen,
men han vilde ikke gjøre den noget ondt, da han likte katten
og morede sig over dens færdighed i at klatre i riggen.
Imidlertid havde katten samme dag under prækenen, da
kongen ikke var tilstede, gjort mange krumspring og underlige
fagter, saa den drog alles opmærksomhed hen paa sig, og præsten
kom ud af teksten og foreholdt matroserne, at der nu ikke var
tid til at le, men til at anraabe Gud. Dette blev forebragt
kongen, og katten blev sat ud paa havet i en balje med
proviant. Kongen græd, da han skiltes fra katten. Dagen efter
blev det godveir.
Katten er først meget sent blevet husdyr i Europa; selv i
Middelhavslandene omtales den ikke før omkring 500 efter Kr.,
og i Norden er den ikke blevet kjendt før efter aar 1000. Det
er uden tvil fra nordmænd og svensker, finnerne har sit
kjendskab til katten og sikkerlig ogsaa sin overtro om den. Det er
i det hele særlig de germanske folks tro, som har gjort katten
til et trolddyr, sammenknyttet med heksevæsen og
hemmelighedsfulde magter, og dermed givet den dens fremtrædende plads i
overtroen.
Smiera-gatto, smørkat, kalder finnerne en troldkat, som
bringer smør hjem fra fremmede kjør. Selve ordet smiera-gatto
er et laanord fra norsk eller svensk, og selve forestillingen er
vel ogsaa laant, maaske fra kvænerne, da denne kat ogsaa kaldes
para baade af kvæner og finner.
Dog er at mærke, at der ogsaa i Nordland kjendes en
troldkat, som er dannet af sammenæltet rømme og komøg, hvori er
dryppet menneskeblod; denne troldkat har at melke fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
