Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTNING OG MUSIK HOS FINNERNE.
379
gongatak, maid gongatak,
das’ almaken sjnaggatak
njunites gerrisinh
— O Peter, vor broder,
hvor vide du vanker,
hidhen du dog styrer
med næs’løse pulken.1
Da ilede Peter
paa færden mod hjemmet
i Vuostejokgoppe
saa tung om hjertet.
En uge derefter
sin sidste reise
til Vadsø han gjorde;
da bar de hans lig
til hvilen i graven
bag kirkegaardshegnet.
Der lagdes han ned
med jammer og klage.
Her er et lidet finsk vers fra Karasjok:
Bjørnens morgensang
om vaaren, naar den reiser sig fra vintersovn.
Længe sov jeg,
alt bækkene risler,
renkalvene grynter,
gamle kjærringer gaar
med haandten paa engen.
Ulvesang.
Naar ulven har spist sig mæt, saa synger den: voi, voi, la la,
lu, lu, fam, fam, huo, huo.
Naar den æder paa rensdyrkjød, saa skriger den:
Huö, huo, vnoä, vuoä.
Færdig med det tar den til at synge
Vuoä, vuoä.
Naar den er færdig med dette, tar den til at lunte
tvert gjennem skogen.
Ræven følger saa ulvens spor
og æder det, som den finder.
Naar den har sluttet at æde
lunter den atter bort
og begynder at synge:
Uvä, uvii.
Dette er dens melodi,
naar den har ædet sig mæt.
det er dens tak,
naar den sin mave har fyldt
ved hjælp af sin gode broder.
Ogsaa fjeldrakken følger
1 Ligkisten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
