Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 FINMARKENS AMT.
paa lignende vis i ulvens spor;
dum som den er.
Denne har bitte smaa øine,
og munden er bred; den æder som den anden,
lunter saa bort
og lægger sig til at sove.
Enden paa halen er sort
og modbydelig stanken.
Eventyr. Finnernes eventyrverden var et lukket land for
alle, som ikke var det fremmedartede sprog mægtige, indtil
professor Friis udgav «Lappiske eventyr og folkesagn». Hans
fortjenstfulde værk var for en ikke ringe del grundet paa andres
optegnelser.
I 1887 udkom «Lappiske Eventyr og Folkesagn» ved J.
Qvigstad og G. Sandberg, som i en aarrække havde færdedes mellem
finnerne og foretaget en planmæssig indsamling af finske
traditioner i forskjellige dialekter.
Sagnene har dels en historisk farvning, dels hænger de
sammen med overtroen og den egentlige folketro. Det «historiske»
sagn handler hyppigst om kampe og overfald, som finnerne i ældre
dage har været udsat for, især fra sine grander mod øst. Disse sagn
har vistnok lidet værd som spor af virkelige tildragelser. Flere
af dem har fæstet sig til enkelte helteskikkelser, hvem rækker af
bedrifter tillægges, og som er blevne staaende igjen i den senere
sagndannelse som typer.
Trods alle sine laan hører det finske sagn til det forholdsvis
selvstændigste i folkets overlevering og har sin hovedinteresse
deri, at de fører os ind i stammens eget aandsliv.
Anderledes er det med eventyrene, hvis værd snarere ligger
deri, at de viser os de alment forekommende emner i finsk dragt.
En meget stor del af alle eventyr er med alle afvigelser et
internationalt sameie; mange eventyr er som et slags nomader, der
vandrer fra folk til folk, fra tid til tid.
Eventyrene siger ind over et omraade gjennem de
mangfoldigste ledninger, snart ad handelsveie, snart med arbeidsfolk eller
reisende, i det hele gjennem enhver art af berøring med
fremmede. Et eksempel fra Finland er meddelt af Elias Lönnrot, som
spurgte en kvæn, hvorfra han havde alle sine eventyr. Denne
svarede, at han aar efter aar havde været med russiske og norske
fiskere i Ishavet; i storm og uveir fordrev de tiden paa
landjorden med eventyrfortælling. Af og til kom der et ord eller et
sted, som han ikke skjønte; men indholdet forstod han altid, og
hjemme fortalte han det, han havde hørt, med egne tillæg og
ændringer. Saaledes har ogsaa finnerne modtaget tilførsel af
eventyr fra folkefærd, som er overlegne i kultur; i regelen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
