- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
124

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 124

KRISTIANIA BY.

areal, stort 4 019 m.2, til anlæg af en tørdok. Verkstedet
forpligtede sig til paa den gjenværende del af statens eiendom at
anlægge brygge. Staten fik fortrinsret til benyttelse af tørdokken.

Senere, i 1906, blev afhændet til Akers mekaniske verksted
14 292 m.2 for tilsammen 310 000 kr.

I 1907 blev af eiendommen yderligere frasolgt et
grund-stykke stort 235.70 m.2

Den del af matr.-nr. 2, Stubben (Holmen), som staten endnu
eiede, udgjorde et samlet areal af 14 247.40 m.2 og optoges af
Tyveholmsberget og den aabne plads paa hjørnet af
Munkedams-veien og Stubben.

I 1914 blev en del af denne eiendom overladt til Akers
mekaniske verksted, mod at dette byggede en 530 fod lang dok,
med rettigheder for norske krigsskibe; en anden del blev solgt
til Kristiania kommune.

Tyveholmen er socialismens vugge her i landet. Paa
Tyveholmen holdtes i 1874 det første offentlige socialistfolkemøde i
Kristiania, med den danske sadelmagersvend Jantson, student
Fjørtoft m. fl. som talere.

Senere udviklede Tyveholmen sig til et slags forlystelsessted,
en samleplads med optøier og lnrveleven om kveldene.

Piperviken var delvis bebygget, før Kristiania blev anlagt.
Fiskere, arbeidere og soldater af garnisonen boede her. Navnet
Piperviken skriver sig muligens fra pibere (militære musikanter),
som engang i tiden her har havt bopæl. Navnet forekommer i
Akershus slotsregnskaber ved begyndelsen af det 17de aarhundrede.
Piperviken antages at være det sted Gyljandi, som nævnes ved
beretningen om Haakon Haakonssøns kampe med ribbungerne og
slitungerne.

Bebyggelsen her blev uden plan og orden. Den derværende
befolkning sad i usle kaar og regnedes til udskud af samfundet.
Borgermester Ruus sagde i sin strid med Kjeld Stub omkring
1640, at mester Kjeld ikke maatte anse ham for «en af dem i
Vaterland eller Pibervigen». I aaret 1710 beskikkedes to mænd
«til præstens medhjælpere» for Piperviken, hvor de «formedelst
adskillige forargelser høiligen behøves».

I 1658 blev Pi pervigen ligesom de øvrige forstæder ved
Kristiania paa befaling af statholder Trolle stukket i brand; men
3 aar derefter nævnes 64 «gaarde og pladse» i Piperviken,
hvorved dengang forstodes hele det spredt bebyggede strøg fra og
med Grændsen til Filipstad. Disse gaarde var af træ og smaa.
Den kostbareste var værdsat til 30 rdlr., og takstbeløbet for
hele forstaden udgjorde ikke mere end 309 rdlr.,
gjennemsnitlig ikke fuldt 5 rdlr. paa hvert hus.

Piperviken vedblev i næsten 200 aar at have en tarvelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 02:08:20 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/norgeslof/3-1/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free