Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
byen og dens gater.
»
125
forstadsbebyggelse med vinkelgater og skumle, mystiske smug.
Stedet laa udenfor handelstraflken, og beboerne var kun
berettigede til at drive høkerhandel, marketenteri, vertshushold og
deslige. Dertil kom en uheldig regulering, daarlige
forbindelseslinjer med den øvrige by og den af urenlighed opfyldte strand
uden ordentlig brygge og uden nogen sammenhængende strandgate.
Adgangene til den egentlige by, Piperviksbakken og S verd
-fegerbakken, var noksaa bratte. Endnu først i det 19de aarhundrede
gik sjøen op næsten til Bakkegaten og fyldte næsten hele den
grund, hvor Tordenskjolds plads nu ligger. Her dannede
Bislet-bækken et delta i stranden, og længst inde, ved gjærdet til
Grü-nings løkke, gik fra Bakkegaten en smal vei med en endnu
smalere bro over bækken hen til Præstegaten (nu
Rosenkrantz-gaten). Sjøgaten fandtes ikke, men vandet gik op til
baggaar-dene i de huse, som laa paa sydsiden af Pipervikens strandgate.
Mod vest begrændsedes bebyggelsen af Strandleret, et
undertiden af sjøen overskyllet strøg, som ved den nuværende
Vestbanestation skilte forstaden fra Holmen (Akers verksted).
Kristianias indbyggere styrtede gjødsel ud i stranden ved
Piperviken. Dette uvæsen blev i 1812 forbudt af
vicestathol-deren, Fredrik af Hessen, men i 1838 betegnedes strøget
nedenfor Piperviksbakken som urenligt og stinkende. Opfyldningen
skred hurtig frem.
I 1845 blev stranden mellem Bakkegaten og Piperviksbakken
gjort farbar for kjørende, og et bryggeanlæg fuldførtes i 1849.
Efter Drammensbanens aabning i 1872 og opførelsen af
Vest-banegaarden i 1871 ved enden af Sjøgaten blev bebygningen
bedre, og i 1881 blev der gjennembrud fra Raadhusgaten ned til
Tordenskjolds plads. I Sjøgaten kom en høi husrække, som
skjulte Pipervikens indre. Pipervikens havn har faaet betydning
som lossested for kulskibe og udgangspunkt for den lokale
dampskibsfart paa vestsiden af fjorden, og bryggeanlæggene er
gjentagne gange omdannet og udvidet ved nye kaier og brygger.
Munkedamsveien gaar fra Storthingsgaten mod sydvest og
bøier saa i vestlig retning for ved Skillebæk at forenes med
Drammensveien. Her har været en løkke, som hed Munkedammen.
Løkken har navn efter en fiskepark, som hed Munkedammen-, den
laa i strøget ved den nuværende Lassons gate og
jernbaneskjæ-ringen ved Huitfeldts gate og Munkedamsveieu. Den antages at
have sit navn efter munkene i Hovedøens kloster, som i sin
tid havde en fiskedam paa disse kanter. Efter Wilses beretning
var dammen 107 m. lang og 50 m. bred, med en liden rund ø
i midten. Paa øen stod et lysthus med taarn, indredet til
sommerbolig.
Denne løkke var en af de første, som fraskiltes bymarken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
