- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
126

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

kristiania by.

idet den omkring 1640 solgtes af magistraten til tolder Johan
Garman, der i 1646 fik sit skjøde stadfæstet af kongen, og det
saaledes, at løkken skulde være fritaget for skatter til byen.

1 1739 eiedes løkken af viceborgermester Johan Pipper (død
1768). Haveanlægget var i hans tid ifølge professor Wilse
udstyret med «maiede postamenter og statuer, hvoriblandt nogle af
gibs» (resten af træ). Foruden den store fiskepark var der
endnu et par damme og kanaler. Løkkens hovedbygning laa
indenfor den da dybt indskaarne Filipstad bugt, ved den
nuværende Munkedamsvei mellem Huitfeldts gate og Ruseløkveien.

Piperviken antages i de kommende aar at ville blive helt
omreguleret.

Efter forslag af Kristiania tidligere ordfører, advokat
Hieronymus Heyerdahl, skal nemlig Piperviken eller strøget mellem
Vestbanestationen, Tordenskjoldsgate og ^torthingsgaten reguleres,
og et nyt raadhus forudsættes reist i dette strøg til 1924, da
Kristiania er 300 aar gammel.

I 1841 var der tale om at opføre et nyt raadhus, men det blev
ikke til noget. Senere, i 1871, ansaaes Hammersborg som en
passende plads for raadhuset, og i aarene 1874—89 blev derfor
kjøbt en hel række eiendomme paa Hammersborg, og arkitekter
blev indbudt til konkurrance. Disse byggeplaner blev imidlertid
stillet i bero, og i 1910 indkjøbtes bygninger i Akersgaten, det
saakaldte Dittenkompleks, til kommunale kontorer.

Forslaget om regulering af strøget omkring Piperviken
forudsætter, at alle eiendomme mellem Sjøgaten, Skolegaten og
Bakkegaten samt nogle faa eiendomme til Bakkegaten og
Vinkel-gaten eksproprieres, videre at Skolegaten reguleres i 20 m.s bredde
fra Sjøgaten til Storthingsgaten paa hjørnet af Klingenberggaten,
at Universitetsgaten reguleres i 30 m.s bredde fra
Storthingsgaten retlinjet til Bakkegaten, og at Filosofgangen mellem
Storthingsgaten og Tordenskjolds plads sløifes.

Raadhuset tænkes bygget i Universitetsgatens forlængelse
ved den nuværende Bakkegate. Raadhuset forudsættes lagt saa
høit som muligt, forat det kan faa en dominerende beliggenhed.
Paa forsiden mod sjøen maa anbringes et par terrasser. Paa
bagsiden vil Universitetsgaten i 30 m.s bredde danne
adkomst.

Ved planens gjennemførelse bliver kommunens eiendomme
paa Hammersborg, hvis værdi antagelig kan sættes til 1/g
million kroner, frigjort.

Et raadhus i Piperviken vil faa en fri beliggenhed i
umiddelbar forbindelse paa den ene side med byens bedre bebyggede
del, paa den anden side med fjorden.

Ved lidt rummeligere ekspropriationer kan der sikres en be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free