Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
259
de havde al udsigt til at komme uforvarende over slittungerne.
De havde allerede ladet blæse fra bryggen, da provsten i
Tønsberg, Jofrey, kom ned til dem og meldte, at han havde faaet
bud fra biskop Nikolas om, at slittungerne allerede havde forladt
Oslo og nu agtede sig til Tønsberg. Bymændene og provsten
blev meget forskrækkede og bad kongen indstændig ikke at lade
dem i stikken. Endel af birkebeinerne mente, at det ikke kunde
hænge saaledes sammen, og at det kun var et paafund af biskop
Nikolas for at hefte dem. Det syntes dog at være altfor galt
om han formedelst sit had til kongen ogsaa skulde nedlade sig
til at spille under dække med slittungerne. Kongen føiede
derfor provsten og bymændene i at blive liggende ved Tønsberg den
dag til ende, men der blev øieblikkelig sendt ridende bud ind
over Osloveien for at erfare, hvorledes det hang sammen. Det
varede ikke længe, før disse mødte folk, som var afsendt fra de
kongelige sysselmænd i Oslo og nu kom lige derfra; disse
fortalte, at slittungerne fremdeles var i Oslo og gav sig noksaa
god ro, uden at have den mindste anelse om, at kongen og jarlen
var i farvandet. Det viste sig, at hine birkebeinere virkelig havde
ret, og at den hele tale om slittungernes forventede angreb paa
Tønsberg alene var et opspind af biskopen, forat slittungerne
kunde vinde tid.
Da slittungerne flygtede ved kongens ankomst, var biskopen
idel venlighed mod kongen og birkebeinerne, som om han aldrig
havde havt ondt i sinde mod dem. Han sendte øieblikkelig en
baad ud til kongeskibet for at indbyde Inga kongemoder, der
havde ledsaget sin søn, til at tage sit ophold i hans gaard, og
viste hende den største hæder. Den følgende morgen lod han
endog gjøre en høitidelig procession mod kongen, da denne gik
til messen fra sit skib, hvor han og jarlen vedblev at have sit
kvarter. Det lader til, at Haakon har været klog nok til at
optage alle disse venskabsytringer, som om de var oprigtig mente,
uden at lade biskopen høre nogen bebreidelse for hans tvetydige
færd. Biskopens fornemste grund til at vise sig saa høflig og
venlig mod kongen var neppe den, at han for øieblikket saa at
sige var i hans magt; han kunde være vis paa, at hans person
vilde blive anseet ukrænkelig. Grunden var vel den, at
bagler-høvdingerne selv, støtterne for hans politiske indflydelse, nu havde
tabt lysten til at danne et eget parti. Alle de gamle
baglerhøvdinger kom til Oslo og gik jarlen og kongen tilhaande og
opgav baglernavnet 1218.
Men et farligere parti end slittungerne reiste sig snart, da
Gudolv af Blakkestad i Asker i 1220 samlede den oprørsflok, som hed
ribbungerne, og det er, om ikke sikkert, saa dog i høi grad
sandsynligt, at den i hemmelige stemplinger utrættelige biskop Nikolas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
