Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
415
Kristiania havde i midten af det 18de aarhundrede ingen
avis, og al polemik foregik i særskilte smaa bøger. En i sig selv
ubetydelig strid om kildevandet ved Kongshavn førtes i 1746
med den største heftighed mellem en læge og en apoteker. Johan
Christopher Lincke var fra Schlesien, dr. med. og stadsfysikus i
Kristiania. I februar 1746 udgav han her et lidet skrift under
titelen « Kongs-kilde-vands beskrivelse tilligemed en udførlig
beretning, hvorledes man skal gjøre sig det og andre sunde vande
til nytte». Hans idéer synes at have været temmelig nær
overensstemmende med den moderne teori om vandkuren, og da
Kongshavns kildevand efter hans mening var usedvanlig rent,
let og sundt, anbefalede han det til lægemiddel. Denne piece
fremkaldte imidlertid straks et høirøstet modskrift af en stridbar
apoteker, Anders Thue, i Fredrikstad. Han paastod, at det
almindelige postvand i Kristiania var renere og sundere end kildevandet
i Kongshavn. Stadsfysikus svarede i en ny piece; Thue rykkede
paany ud; han var forbitret over, at Lincke havde vovet at
fornærme byen ved at paastaa, at der i vandposterne i Kristiania
fandtes sagflis og eg af mange millioner insekter.
Saa kom endelig det sidste indlæg af Lincke med den lærde
titel «Moria Thuana eller den opdagede Anders Næsvis».
Ved midten af det 18de aarhundrede optræder for første
gang i Kristiania en literær dame, Birgitta Lange.
Hun udgav i 1747 en oversættelse fra spansk: Anton de
Solis Historie om Conqueten af Mexico.
Et brev fra 1752 af Birgitta Lange viser, hvor vanskeligt
det var at faa literære hjælpekilder i Kristiania paa den tid. For
at faa et eksemplar af Solis Historie om Conqueten af Mexico, et
spansk leksikon, grammatik og et par andre smaa piecer maatte
hun bie et helt aar.
Jomfru Lange døde 1753 «i yderste armod».
Fredrik V kom til Kristiania den 3dje juni 1749 og blev
modtaget ved Ekeberg af de fornemste embedsmænd samt de
rigeste kjøbmandssønner tilhest. Kongen tog ind i den senere
Mangelsgaard hos den yngre generalløitnant Hausmann, men
flyttede senere til Finansdepartementets gaard i Prinsens gate,
hvor general Arnold boede. Kongen fordrev den meste tid her
i byen med at se franske skuespillere, som han havde med sig,
spille komedie, rimeligvis paa Raadhussalen. Naar han sad til
taffels, blev «nogle hundrede tilskuere af alle slags folk» indladte
for at nyde dette syn.
Da Fredrik V i 1749 kom til Norge, drog biskopen i Bergen
Erik Pontoppidan over Filefjeld til Kristiania. Efter en besværlig
reise kom han 4de juni til Kristiania, hvor det da holdt paa at
regne i 11 dage. Pontoppidan tilraadede at indføre den bergenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
