Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
.KRISTIANIA BY.
Skjønt nordmændene saa sig skuffede i sine forhaabninger,
havde dette dog ikke indflydelse paa stemningen overfor
regjeringen og dens første mand, A. P. Bernstorff. I Kristiansund
oprettede byens borgerskab i 1795 en borgerskole, der skulde
bære hans navn. Aaret før stiftede kjøbmænd i Bergen et legat
«til grev Bernstorffs evigvarende æresminde» paa grund af hans
dygtige styrelse af Norges handelsanliggender. Renterne af dette
legat uddeles endnu paa Bernstorffs fødselsdag 28de juli.
I julen 1792—93 førtes i Paris processen mod Ludvig XVI, og
den nye republik havde just vundet sine første krigerske laurbær.
Præsident Kaas skrev til Kjøbenhavn, at «her gives nogle,
som er sterkt anstukne af den nyere filosofi». Men «sygen var
langt fra ikke epidemisk».
Kristiania var under revolutionen besøgt af flere bekjendte
udlændinge, især emigranter og andre flygtninge. Den forrige
franske minister St. Friest kom her 1791, og i 1795 kom Ludvig
Philip, som reiste lige til Finmarken. I 1797 opholdt Peter
Andreas Heiberg sig en kort tid i byen.
I 1793 var der nogle optøier paa grund af menigmands
uvilje med de større kjøbmænd.
I 1795 blev der et større opløb. For Bernt Ankers regning
var et lidet fartøi ladet med omtrent 100 tdr. rug, byg, gryn
og erter, bestemte for hans arbeidsfolk ved Moss.
Det var paa den tid paa grund af kornmangel forbudt at
udføre korn til fremmede lande, og det rygte kom ud, at Anker
vilde føre ladningen til Frankrige. Det fremkaldte raseri hos
befolkningen, især i Sagene, Grønland og Fjerdingen. Om
aftenen den 13de juni 1795 samlede der sig store skarer af folk,
som bemægtigede sig skibet og roede det til toldboden. Bernt
Anker forklarede, at han selv ikke engang havde været vidende
om det hele indkjøb af kornvarer, hvilket var foretaget af hans
fuldmægtige. Men forat man skulde se, hvor vel han mente
det, erklærede han, at det lille forraad skulde oplosses igjen, og
at han saa vilde forære det til de tilstedeværende fattige. Folk
blev da endnu ustyrligere og raabte, at nu havde da Anker maattet
erkjende, hvilke ulovlige hensigter han havde havt med kornet.
Stiftamtmand Moltke sendte bud til vicekommandanten paa
Akershus, generalmajor Kaltenborn, der indfandt sig i spidsen
for en del af garnisonen. Nu oplossedes ladningen i magistratens
og officerernes paasyn, og fire af de værste urostiftere arresteredes
og skulde føres til fæstningen. Dette fremkaldte fornyede
spektakler. Urolighederne varede uafbrudt hele dagen den 14de juni
1795. Trusler hørtes imidlertid om, at man skulde gaa til
grosserernes bordtomter og stikke dem i brand.
Da man nødig vilde bruge magten, udrettedes ikke noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
