Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
.KRISTIANIA BY.
være bonde i sind og skind. Hans liberalisme var skarpt
begrændset ved de for lians samfundsklasse særegne interesser og
fordomme. Han var saaledes alle dage en afgjort modstander af
religionsfriheden. Om ophævelsen af statholderposten udtalte han,
at sagen ikke havde praktisk betydning.
I sit ydre væsen havde han intet, som skulde kunde forarge
eller skræmme. Han havde et udpræget talent for
underhaands-paavirkning, han var vel skikket til at samle bønderne paa
storthinget til et parti og faa dem til at arbeide paa en planmæssig
maade, ad omveie, hvis man ikke kunde naa sine formaal ad
den lige vei.
Indførelse af formandskaber blev for første gang opstillet
som programsag. Kommunernes retsforfatning var endnu som
under enevældet. Inden staten udøvede borgerne gjennem sine
valgte repræsentanter den bevilgende og kontrollerende myndighed,
men inden kommunen, byen, præstegjeldet, amtet vedblev de at
staa under formynderskab af de kongelige embedsmænd; disse
bestemte, hvad der skulde udredes til kommunale øiemed, og
hvorledes det skulde anvendes, og de raadede for de kommunale
anliggender uden nogen deltagelse eller kontrol fra skatydernes side.
I 1833 vedtog storthinget lovbeslutninger om formandskaber
baade i amterne, byerne og præstegjeldene, hvilke tillagdes
besluttende og bevilgende myndighed. Kongen negtede sanktion, hvilket
vakte megen uvilje inden de liberale og oppositionelle kredse.
Til storthinget i 1836 var af de 96 medlemmer 44 gaardbrugere
og 38 embedsmænd. Det var altsaa et bondestorthing, som dets
forgjængere havde været.
For storthinget i 1836 fremsatte regjeringen et forslag om
kommunale repræsentantskaber, valgte af de stemmeberettigede
indbyggere. Men sagen blev for en tid standset ved storthingets
uventede opløsning.
Tre kristianiarepræsentanter, Sørenssen, Holst og Foss, fremsatte
i 1836 et forslag til lov om det norske handelsdag, saadan som
storthinget 1821 havde besluttet, at det skulde se ud. Kongen
vilde ikke sanktionere denne beslutning, men tillod alene ved en
kgl. resolution brugen af det af storthinget besluttede, trefarvede
norske flag. Men paa Middelhavet skulde norske skibe føre det
saakaldte unions-handelsflag, som ikke var andet end det svenske
flag med et unionsmerke i det ene hjørne. Som grund herfor
anførtes, at Norge ikke havde afsluttet særskilt traktat med
barbareskerne eller røverstaterne ved Middelhavets sydkyst. Man
maatte have sluttet kontrakt med dem, hvis man ikke vilde være
udsat for deres sjørøveri.
Paa storthinget 1836 fremsattes forslag om behandlingsmaaden
-af de diplomatiske sager, handelsflaget, orlogsflaget, rigsvaabenet,
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
