Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INSTITUTIONER OG FORENINGER AI" FORSKJELLIG ART. 109
Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring i 1844,
Viden-skabsselskabet i Kristiania 3djemai 1857, Den norske historiske
forening i 1869, Den statsøkonomiske forening 1883, Den norske
lægeforening 1886, Det norske geografiske selskab 1889,
Biologisk selskab 1894 og Geologisk forening i 1905.
Af betydning for norsk videnskabs fremme er større og
mindre fond og legater, som: Fridtjof Nansens fond til
’videnskabens fremme, Universitetets jubilæumsfond, Houens legat for
norske kunstnere og videnskabsmænd, Theodor Henriksens legat
til reisestipendium for kunstnere eller videnskabsmænd, Pasteurs
legat, Professor Fredrik Petersens fond til videnskabens fremme,
Otto Løvenskiolds legat og andre legater.
Større videnskabelige ekspeditioner er Hansteens reise til Sibirien
1828—30. Den norske Nordhavsekspedition 1876—78, «Framss
reiser gjennem Nordpolarhavet, til arktisk Nordamerika, til
Antarktis, «Gjøas» reiser til Nordhavet/ til den magnetiske
nordpol, gjennem Nordvestpassagen, < Michael Sars’» togter i
Nordhavet og Atlanterhavet, den første reise over Grønlands
indlandsis, den förste reise til jordens sydpol, ekspeditioner til
Grønland, Island, Spitsbergen og Australien.
Rigsarkivet. Paa Akershus laa før adskillelsen fra Danmark
de gamle statholderarkivsager, men de var næsten
utilgjænge-lige og yderst slet ordnede. Ved opgjøret med Danmark
afgaves en stor del af de vort land vedkommende sager til Norge,
men først sent gjordes der noget for, at alt dette kunde blive
mere tilgjængelifjt.
I 1834 nedsattes en kongelig kommission, hvorefter nogle
kopister sattes til at arbeide i arkivet under et overtilsyn af en
historisk professor. I 1840 ansattes en rigsarkivar med titel
af bureauchef. Den første var Henrik Wergeland. Efter hans
død i 1845 kom den flittige og for stillingen særlig skikkede
Christian Lange (dod 1861), som organiserede arkivet. Vigtige
historiske dokumenter erhvervedes allerede i 1827, da professor
Lundh bragte hjem fra München erkebiskop Olav Engelbrektssøns
brevskaber og Kristian Ii s arkiv, af hvilket Norge beholdt den
største del.
Til rigsarkivet afgaves en ved universitetet paabegyndt
samling af norske diplomer fra middelalderen. Senere er den
forøget til det mangedobbelte og for størstedelen allerede udgivet i
«Diplomatarium Norvegicum», der i 1847 grundlagdes af Chr.
Lange; 15de bind er udgivet. Derhos indlemmedes flere og flere
søndenfjeldske embedsarkiver. Historikerne finder i rigsarkivet
et rigt stof for granskninger, om end fremdeles meget
vedkommende vort lands fortid maa søges i fremmede arkiver,
fornemmelig i Kjøbenhavn, Stockholm og Hansestæderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
