Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
KRISTIANIA BY.
mænd ved at lede noget af omsætningen over til Kristiania.
Pengeomsætningen med Norge var for Kjøbenhavn en vigtig
forretning. Et enkelt hus i Kjøbenhavn kjøbte i tiden fra marts
1811 til marts 1812 paa børsen norske veksler paa England til
et beløb af £ 425 000.
Kristiania havde ingen børs, hvor kurser kunde sættes
og veksler forhandles. Vistnok var der i 1708 oprettet en børs,
men den døde snart bort, og forst i 1818 fik byen haudelsbørs.
Norge blev i slutningen af foreningen med Danmark trukket
ned i et finansielt kaos, som det tog lang tid at bringe rede i.
Det danske pengevæsen havde længe været elendig styret,
saa allerede Bernt Anker kunde forudsige, at ledelsen af landets
finanser maatte føre til fallit.
I den sidste del af det 18de aarhundrede og indtil 1814
udstedte den danske kurantbank pengesedler. Denne bank, der
som omtalt oprindelig var privat, var oprindelig forpligtet til at
indløse sine sedler i mynt. Men fra 1757 blev den fritaget for
dette, men sedlerne var ikke destomindre tvunget betalingsmiddel.
1 1773 kjøbte staten banken. Under krigen 1807— 14 greb den
til den fortvilede udvei at udstede flere og flere banksedler.
Den almindelige mynt i Danmark og Norge var
sølv-specie-daleren (= 4 kr ), men den brugte man kun, naar man var
nødt til det, i handel med udlandet eller hertugdømmerne, som
havde sit eget bankvæsen. Overalt ellers brugte man i
almindelighed kurantsedler, og 1 rigsdaler dansk kurant (rdlr. d. k.)
var = 4/s speciedaler eller kr. 3.20 i vore penge. Altsaa
skulde 100 spdlr. svare til 125 rdlr. d. k., vel at mærke til
pari kurs, og det var længe siden sedlerne havde sin fulde
værdi.
I 1807 cirkulerede der 27 millioner rdlr. dansk kurant, men
i slutningen af 1812 var beløbet steget til 142 millioner rdlr.
I aarene mellem 1800 og 1806 svingede kursen paa dansk
kurant mellem 130 og 151.
Efter krigens udbrud steg kursen, især i 1809, for hver
postdag. I februar 1811 maatte man betale 5541/* daler kurant i
sedler for 100 speciedaler i sølv, den 9de marts 1811 8857a, og
høiest naaede den den 18de december 1812, da man maatte
betale 1760 daler d. k. for 100 speciedaler i sølv.
En specie, der efter pari kurs skulde koste I1/* rdlr. kurant,
kostede nu 176/io rdlr. kurant.
Feilen ved tidens finansstyre var, at staten ikke havde pligt
til at indløse de sedler, den udstedte; og deraf fulgte en sterk
fristelse for den til at udstede et ubegrændset antal sedler uden
at eie den nødvendige valuta. Endelig havde staten intet reserve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
