Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSFART.
287
felt blev aabnet for norsk sjøtnandsdygtighed og foretagsomhed.
Holland fulgte snart efter Englands eksempel i sine kolonier.
Tonnagen var i 1850 vokset til 16 500 ton fordelt paa 136
fartøier. Byens største skibsredere var dengang Mogens Thorsen
og Jacob Meyer.
Til Frankrige gik i aarene 1835—50 omtrent halvdelen af
den med ladning udklarerede tonnage. Til Storbritannien gik i
de fleste aar fjerdedelen. Skibene bragte hjem især fra
Storbritannien jernvarer, manufakturvarer og tildels kolonialvarer,
kornvarer fra preussiske Østersjøhavne og manufaktur- og
kolonialvarer fra Altona.
Fra Frankrige kom de fleste trælastskibe tilbage i ballast.
Materialer til skibene fandtes for en stor del inden landet
selv; skibsbygningskunsten kunde endnu drives som haandverk,
hvori man mange steder erhvervede stor færdighed ; lysten
til at fare tilsjøs var stor, og kystbyernes redere havde paa
det mindre rederis omraade stor forretningssans. Den
gammeldagse maade, rederiet blev drevet paa, var for en stor del
heldig. Skipperen havde fuldmagt til at vælge de veie, han vilde,
og de middelsstore, norske fartøier, som ikke led under
vanskeligheder med mandskaberne, fandt stadig befragtere i de
forskjelligste havne.
Krimkrigen i 1854—55 lagde .i mange af vore kystbyer
grundlaget for store formuer, som anbragtes i flere og flere
seil-skibe. Langs hele sydkysten og i Bergen og Stavanger laa der
skibsverft ved skibsverft, og fortjenesten af rederibedriften blev
jevnt fordelt paa hele befolkningen, fordi skibene for den største
del blev bygget hjemme, mest af norske materialer, blev
repareret hjemme og bemandedes med norske mandskaber.
Aarene 1851—55 regnedes som de heldigste ogsaa for
Kristianias skibsfart og ud merkede sig ved en uafbrudt stigen i
tonnage. Der var høie fragter til 1857, men efter handelskrisen
i 1857 gik de ned i 1858, men steg senere noget.
Kristiania tolddistrikts handelsflaade udgjorde, som nævut,
136 fartøier med 16 500 ton i 1850 og 180 fartøier med 30 700
ton ved udgangen af 1858. I de to følgende aar stod den
omtrent stille.
I det 19de aarhundrede var det almindelig, at
kristiauia-skibene i trælastfarten seilede om vaaren til London; derfra
gjorde de en tur til Østersjøen og tilbage til London og saa fra
London hjem om høsten.
Senere kunde de gjøre to reiser paa Østersjøen, før de
kom hjem.
Indførsel af stykgods blev besørget af seilskibe, som gik i
fast fart paa bestemte byer i udlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
