- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
289

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKIBSFART.

289

Skibsfartstatistik for Kristiania. For at kunne
sammenligne størrelsen af handelsflaaden til forskjellige tider maa
skibenes tonnage angives i samme maal, registerton.

Tidligere angaves, som før omtalt, skibenes størrelse i
kom-mercelæster.

Efter lov af 7de juni 1845 var en kommercelæst 165
kubikfod. Maalingen angiver lasterummets størrelse.

1 engelsk registerton er 100 engelske kubikfod (ca. 2.83 in.3).
Efter de forskjellige maaliugsmetoder og de forskjellige regler for,
hvad der skal regnes som lasterum, faar 1 kommercelæst
forskjellig værdi, fra 1.8 til 2.3 registerton.

Sædvanlig regnes 1 kommercelæst til 2.1 registerton.

For skibe, maalte før 1819, skal 1 kommercelæst have svaret
til ca. 2.5 ton, paa grund af en i 1672 indført
maalingsbestem-melse.

Men foruden kommercelæster regnedes ogsaa i trælastlæster,
og 1 trælastlæst var omtrent 7io kommercelæst eller 1.62
registerton.

I adskillige ældre opgaver opgives skibenes størrelse i læster,
uden at det udtrykkelig siges, om det er kommercelæster eller
trælastlæster. I det følgende er en læst omgjort til registerton
efter forholdet 1 kommercelæst lig 2.1 registerton netto, men
hvor det udtrykkelig siges, at det er trælastlæst, er forholdet 1
trælastlæst lig 1.62 registerton netto.

Skibenes størrelse angives ogsaa ved vægten af de varer,
de kan føre, deres dødvægt, og denne angives i vægtton, der er
2 240 engelske pund eller i 1016 kg. Ved dampskibe er her
vægten af kul til maskinen medregnet.

At et fartøi har en dødvægt af 800 ton for eksempel, vil
sige, at der i samme kan indlastes 800 ton tunge varer som jern,
svovlkis, sten.

Af lette varer, som trælast, kan skibet bære mere end det
kan rumme, og da angives størrelsen i registerton. 1 registerton
er, som nævnt, et rummaal, stort 100 engelske kubikfod.

1 registerton brutto angiver kubikindholdet af rummet under
øverste dæk og af maalepligtige opbygninger. 1 registerton netto
er drægtigheden i registerton brutto med fradrag for folkerum,
maskinen o. s. v.

Det kan være af interesse at vide forholdet med 1 registerton
netto (rummaalet) og dødvægten

For 40 større norske dampskibe svarede 2.6 ton dødvægt
til 1 registerton; men dette var særlig store skibe. For skibe
paa 1000 ton svarer 1 registerton netto ofte til 2.42 ton
dødvægt, saa gjennemsnitlig kan 1 registerton netto svare til 2.5
vægtton.

19 — Kristiania by. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free