Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
KRISTIANIA HY.
særlig kongelig tilladelse. Det blev tilslut tilbudt at hindre
eller vanskeliggjøre skomagerne i at nyde sine privilegier i
Miklagard.
Formodentlig har tyskerne fundet Miklagard for liden og har
villet brede sig udover; men branden havde ødelagt flere eller
de fleste af de huse, hvor de har slaaet sig ned, og der var da
anledning til at ordne det saa, at alle skomagere skulde bo i
Miklagard efter den tidligere bestemmelse.
Antallet af skomagere har ikke været flere end at de fik
rum i én gaard, der vistnok var stor, siden den kaldtes
Miklagard, den store gaard. Bebyggelsen har havt lighed med
be-byggelsen i Bergen, hvor gaardene var lange med mange rum.
Haakon VI Magnussøn havde i sin retterbod om handel og
mynt i kjøbstæderne det samme forbud som i Bergen mod
suter-nes handel: «Vi forbyder sulerne i Oslo at kjøbe flere huder,
end de behøver til sit skoarbeide.» Desuden paalægges det dem
altid at holde den takst paa skotøi, der sættes af den, som dertil
er forordnet.
Der har været tilgang paa huder, og dette har fristet
haand-verkerne til at eksportere, hvad de ikke havde ret til.
Det fandtes paa Magnus Erikssons tid anseede norske
skomagere i Oslo. I 1330 var saaledes en Æistein sutcre («skomager»)
raadmand.
Skomagerne i Oslo og Tønsberg var komne fra Rostock og
tildels fra Stralsund og stod under disse byers opsyn, da de nød
godt af deres privilegier.
At der mellem den flok af ugifte, nationalstolte og ofte raa
tyskere og de norske fandt rivninger og blodige slagsmaal sted,
var rimeligt. Saaledes maatte i 1437 provsten ved Mariakirken
paa skomagernes vegne som forstander for Miklagard forlige sig
med høvedsmanden paa Akershus, Svarte Jøns, i anledning af et
slagsmaal mellem dennes svende og skomagerne. En af svendene
var blevet dræbt, og provsten lovet derfor at indestaa for de
bøder, hvortil skomagerne blev dømt.
Tyskerne synes at have lignet sine landsmænd og
stands-fæller i Bergen i overmod og uforskammethed.
Foruden skomagerne har der i Oslo været enkelte
haand-verkere af andre laug, hvis navne viser, at de er tyske, men de
kan ikke have dannet nogen større sammenslutning.
Da Kristoffer af Bayern blev kronet i Oslo 2den juli 144’J,
mottog han klagebrev fra de tyske kjøbmænd i Oslo til
Hansestæderne over krænkelse af deres privilegier og hansestædernes
følgeskrivelse. Nogen dage efter, 10de juli, udstedte kongen et
vernebrev for skomagerne i Miklagard, hvorved han stadfæster
deres ældre privilegier. Han tog suterne, deres tjenestefolk (hjon)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
