Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDl’STHI.
417
Af det jernholdige slam, som samledes i
inddampningskar-rene, brændte man i begyndelsen brunrødt.
I 1763 fik verket told- og tiendefrihed for bestandig med
flere rettigheder.
Alunen var ikke helt fri for jern. Afsætningen blev snart
saa ringe, at man havde beholdninger liggende for over
20000 rdlr.
En englænder, Colbrue, som i 1772 søgte at opkjøbe al alun
for at regulere priserne efter behag, kjøbte denne beholdning,
idet han tillige betingede sig alt. hvad man i de næste 4 aar
maatte producere. Nu havde verket en god tid, men det
varede kort. Spekulationen gik overstyr, da der fra alle kanter
strømmede alun til. Osloverkets eier flk vel sin beholdning
betalt, men verket maatte fortsætte under daarligere betingelser for
afsætning.
Collett vedblev fremdeles at drive verket, hvormed han i
1776 forenede et potaskekogeri.
Arbeidernes antal var i aaret 1790 32 mænd og 12 kvinder.
James Colletts søn, John Collett paa Ullevaal, fortsatte driften
af alunverket, men den var lidet lønnende.
Pram omtaler alunverket i 1804. Brændslet var baghun,
som man fik i mængde og for ringe pris. Verket sysselsatte da
omtrent 50 mennesker om aaret og leverede ca. 800 tdr alun i
1804. og varen var god. Omtrent i 1815 blev alunverket
endelig nedlagt.
De sorte alunskifere infleholder indtil 16 pct. fint fordelt kul.
Naar de er hituminøse eller indeholder organisk substans, brænder
<le med flamme. Hist og her kan man i skiferen finde kulstoffet
samlet i tynde striber. Egentlige stenkulslag indeholder skiferne
ikke, og de er meget ældre end de formationer, som fører kullag,
det nytter ikke at bore efter stenkul her. Dog er der her gjort
forsøg paa at bore efter kul.
Assessor Krefting, som eiede den saakaldte Koligens mølle
ved Akerselven, foretog boringer efter kul, kun skade, at haus
herpaa anvendte bekostning og patriotiske bestræbelser ikke blev
belønnet med et udfald, som svarede til hensigten», heder det.
I 1790 aarene mente folk, som efter datidens begreber var
kyndige paa omraadet, at der kunde findes kul ved Kristiania.
Man dannede aktieselskaber. Bernt Anker nævner i et brev til
stiftsbefalingsmand Moltke, at han havde taget aktier i et
«ge-wærkskab», «til at berige deltagende ved skjulte skattes
optagelse». Det blev ikke til noget, og «kapitalen forsvandt uden
•en tøddel, som angav det anvendte».
Magister Rosted omtaler boring efter kul i sin «Beskrivelse
27 — Kristiania by. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
