- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
67

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOI.OGI.

67

dalen o. s. v. fremkommer der sjøer, i Østerdalen saaledes en sjø,
«Glomsjøen», 662 m.o.h. og 300 m. dyb, og ligesaa i Rendalen,
«Ren-dalssjøen», noget dybere. I disse sjøer har der da kalvet bræer og er
dannet isfjelde, der drev ind mod bredderne, og særlig hvor der ikke
var nogen lang fjære, vilde de kunne sætte de horisontale mærker i
form af seter i de løse masser langs bredden og paa sine steder i fast fjeld.

Denne forklaring af disse mærkelige linjer er vistnok ikke
almindelig antaget eller verificeret med nøiagtige nivelleringer
mellem seterne og pashøiderne, men den hidsættes, da det er en
mærkelig forklaring.

J. Reiestad omtaler et mærke efter en vandstand, en
strandlinje eller en terrasse, ved Borsungsætrene, omtrent 4 km. i øst
for Hjerkinn. Den strækker sig i en stor bue fra op for
Borsungsætrene til henimod Slaaen. Dens vestlige del er fri for skog,
saa man her faar oversigt over den. Den ligger i en høide af
950 m. o. h. og synes at være horisontal Den er vel kjendt
under navnet Langryggen, og langs den gaar der en sti.

Den er udhulet i berg. Dens betydelige høide, 950 m. o.
h., synes at gjøre det vanskeligt at antage den for en strandlinje.
En sjø kan tænkes at have staaet her op til en saadan høide, hvis
Foldalen paa en eller anden maade tænkes spærret østenfor; thi
vandskjellet mellem Folla og Laagen paa Dovre i nærheden af
Fokstuen ligger 15 å 20 m. høiere end terrassen og det pas,
hvorigjennem Trondhjemsveien fra Hjerkinn og vestenom
Hjer-kinnhø gaar, ca. 60 m. høiere, medens vandskjellet mellem
Kvitaa-dalen, en liden sidedal, som gaar i nordvestlig retning fra
Fol-dalen ved Borkhus, og Driva ligger omtrent 940 m. o. h. eller
omkring samme høide som terrassen ved Borsungsætrene.

J. Rekstad giver en forklaring af denne sete ved en lokal
isspærring: Under Rondeisens afsmeltning kom der et tidspunkt,
da kun én isstrøm fra den rak ned i Foldalen, bræen ved Grimsa.
Saalænge denne bræ havde nogen større mægtighed, vilde den
have let for at afspærre den flade dal, saa at vandet vestenfor
blev opdæmmet i høide med vandskjellet mod nordvest, der ligger
i høide med terrassen ved Borsungsætrene.

Sand- Og aurafleillillger, der saa almindelig danner bunden
af fjelddale, synes ret at høre hjemme i det østerdalske; selv i
et niveau af 600 m. og mere optræder de med mægtighed.

Store moer og terrasser, bestaaende af aur, sand og sten,
har stor udbredelse baade i Østerdalen og Solør. Undertiden
faar man indtrykket af, at det er gamle indsjøer, som er udfyldte
mod istidens slutning. Selve Glommendalen er i hoveddalen
paafaldende fattig paa sjøer baade i Solør og længer op i
Østerdalen. Der ligger en moræne ved Kongsvinger, og man skulde da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free