- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
307

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

307

af udrederne anvendte tildels i landbruget, og det har været de
fleste udrederes forudsætning, da de søgte om tjenesteheste, at
de kunde benytte sin hest paa kvarteret til de almindelig der
forekommende arbeider.

Kavaleriet kræver imidlertid den udprægede ridehest,
gallop-hesten, og der forlanges følgelig et arbeide, som den som trækdyr
opalede hest ikke har godt for at præstere.

Vor egen hest kan vanskelig omdannes til en gallophest, og
hvis en saadan hest skal opdrættes her i landet, maa man gribe
til ren avl af fremmed halvblod eller til krydsning af vor egen
hest med fremmed halvblod. Det vil imidlertid blive vanskeligt
aarlig at skaffe ca. 300 indenlands avlede gallopdygtige
halvblodsheste.

Man synes derhos ikke helt at være paa det rene med,
hvorledes avl af «virkelige» kavaleriheste skal drives i vort land.

Opdrætterne har forstaaelsen af, at de ikke har
forudsætninger for at drive en lønsom krydsningsavl, og der hersker den
største uklarhed om, hvilken hestetype — hackney, fuldblod,
lille nonius, sidronheste eller andre — man i tilfælde bør
anvende til kavaleriheste.

Det er vel tvilsomt, om gallophesten i tilfælde af krig har
stor værdi efter den udvikling, skydevaabnene har taget, særlig i
et land med den naturlige beskaffenhed som Norge, saa at
fordringerne om en avl med det maal at opale gallopheste af flere
grunde vanskelig kan imødekommes.

I Hedemarken fogderi er der intet herred, der kjøber heste,
men der opdrættes endel, saa at salg af heste er en indtægtskilde
i dette fogderi.

I Vinger og Odalen ligesom i Solør kjøbes derimod heste, og
det samme er tilfældet i Søndre Østerdalen fogderi.

I Nordre Østerdalen baade kjøbes og sælges heste.

I I Alle-Elvedalen og Ytre Rendalen kjøbes endel heste og i
somme herreder i Nordre Østerdalen kjøbes endel fjordheste.

Antallet af heste har som ovenfor nævnt været stigende i
det sidste ti aar.

Faar. Faareavlen drives mest kun til husbrug, og antallet af
faar i amtet aftager, vistnok fordi kvægholdet ansees for mere
lønnende.

Medens der i 1890 var 72 497 stykker faar, saa var der i
1900 46 878, saa at faarene er aftaget med 25 619.

Krydsning med engelske faar af forskjellige stammer har
givet større og triveligere dyr, sammenlignet med de ældre smaa
norske forkrøblede racer.

Allerede tidlig synes man at have søgt at forædle faarene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free