- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
321

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING.

321

maatte bænkene og bordene indrettes saaledes, som de nu er.
Før uret kom i stuen, var der ogsaa i Østerdalen, som ellers,
kun én fortløbende bænk langs gavlvæggen, og foran bænken
kun ét bord.

I landsbygderne paa Østlandet har man neppe kjendt nogen
slags ovne, før Hakedals og Bærums værker anlagdes i begyndelsen
af det 17de aarhundrede. Det er sagt, at den ældste ovn, man
vidste om i Østerdalen, var en paa Nordre Vestgaard, og en
lignende var der paa Nystumoen i samme præstegjeld. De var
forsirede med en medaljon med kong Christian VI.’s brystbillede
og er følgelig fra hans regjeringstid, 1733—1746, men
rimeligvis kom de først noget senere til Østerdalen. Der var ogsaa
i Dalsbygden kun et par ovne i 1774, medens saadanne synes at
have været ukjendte i Tryssil endnu i 1784.

I Østerdalen var det, som ellers overalt hos os, fra gammel
tid skik, at gaardens folk, naar de ikke havde arbeide uden
døre, hele dagen holdt til i den store stue, baade mænd og
kvinder.

Her bagte, kogte og spiste man, og her sad enhver med sin
gjerning. Om vinteren fik man varme fra peisen, og naar det
blev mørkt, tildels ogsaa lysning derfra og tildels fra tyristikker
og andre belysningsmidler. Om natten var husbondsfolkene og
endel af tjenerne i de to mindre rum eller kover og en anden
del af tjenerne, idetmindste om vinteren, paa loftet (ramen)
over koverne. Denne husskik var endnu i 1784 almindelig i
Tryssil; ellers i Østerdalen begyndte den at tabe sig antagelig
efter 1750, og der hengik vel adskillige aar, inden skikken som
nu var aldeles ophørt. Der indtraadte da en skilsmisse mellem
husbondsfolket og tjenerskabet. Den store stue blev udelukkende
for husbondsfolket, den ene kove blev til kjøkken med egen grue,
og da dette rum var for lidet til det nye brug, borttoges
skillevæggen mellem koverne, saa at det hele blev kjøkken. Loftet
eller ramen toges i brug for husholdningen, og husbondsfolket flk
sit sovested i ny opførte huse paa to stokværk, hvor de ogsaa
holdt til om vinteren, medens den gamle stue kun gjorde tjeneste
som dagligstue om sommeren, indtil den gik over til tjenerne
som borgstue.

Saaledes har gangen været overalt, om end forandringen
ikke skede just samtidig paa hver gaard. Paa grund af denne
forandring i leveskikken tabte peisen en stor del af sin betydning;
dens tjeneste overtoges tildels af ovnen, der nu gjorde sin første
indtrædelse i stuen. Ovnen fik altid sin plads ved tvervæggen,
enten midt paa denne eller nærmere peisen; og ovnsrøret gik hen
i skorstenen. Men da rummet mellem tvervæggens ovenomtalte
to tætstaaende kovedøre var for smalt for ovnen, og man ellers

’21 — Hedemarkens amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free