- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
342

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342

HEDEMAKKENS AMT.

Furuen kan efter dette vokse i det forskjelligste klima; den
kan taale veirligets forandringer som dette skifter mellem
Atlanterhavet og Stillehavet og mellem Ishavet, Middelhavet og Asien.
Den kan taale de største forandringer i temperatur fra Lapplands
og Sibiriens strenge vinterkulde under -f- 40° C., og Sydruslands og
Spaniens sterkeste sommervarme helt op til -f- 35° C. Den kan
nøie sig med en kort sommer paa 2—3 maaneder, men trænger
nødvendigvis en vinterhvile af mindst 3 maaneder.

Den trives ikke godt i taaget og fugtigt veirlig, men den
ynder en sollys, klar og tør luft. Da den vokser paa de tørreste
sandheder og flyvesandsfelter har den en virkelig steppenatur.

Furuen antages at opnaa sin fuldkomneste udvikling i de
lande, hvor aarets middeltemperatur er fra —f— 5 til —|— 9° C.,
hvilket svarer til klimatet i Nordtyskland, det sydlige Norge og
Sverige samt i Østersjøprovinserne. Om end furuen her opnaar
en større høide og en tykkere stamme, danner den dog selv i
koldere egne i landets midtre del med en aarlig
middeltemperatur fra 4- 2° C. til 4° endnu en høi stamme med store
dimensioner, og selv paa steder, hvor aarets middeltemperatur
kan være kun omkring 1° C., vedbliver den endnu at danne
værdifulde tømmerskoge. Nær dens nordlige grændse synes det
ikke at være den strenge vinterkulde, men den kolde nordenvind,
som hindrer dens vekst.

I Norge som i Sverige og Finland og overhovedet i hele det
nordlige Europa vokser furuen paa de forskjelligste voksesteder eller
rettere sagt paa alle mulige steder.

Paa sletteland som paa bakkeland, paa låve aaser og paa
høiere fjelde sees den, og vi finder den i dalene som paa sidlændt
mark og paa myrer.

Skjønt den i Sydtyskland og i Schweiz gjerne vokser paa
slettelandet og paa aasryggene, gaar den dog allerede her mere op i
fjeldegnene, medens den sydligere, som i Italien, Spanien og andre
lande, slet ikke taaler det låve slettelands varme klima, men her
trives paa de høie fjelde, hvor den som enkeltstaaende træer
naar op imod snegrændsen.

Furuen vokser paa forskjellig breddegrad, til forskjellig høide
over havet:

M. o. h.

I Alten (70° nordlig bredde)...........220

Paa Pallastunturifjeld, Muonioni, Finland (68° nordlig

bredde)................380

I Qvikkjokk, Sverige (66° 51’ nordlig bredde).....425

Paa livaara og Nuor unen fjeld, Finland (66° 50’ nordlig bredde) 410

I Norge ved (64° nordlig bredde).........510

I Meldalen, Norge (63° nordlig bredde).......632

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free