- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
372

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372

hedemakkens amt.

sagen til at træerne nærmest ved udhugstpladse dør ud, og at
grantørken indfinder sig efter plukningshugst.

Aataar kaldes de aar, hvori markaaten eller grantørken er
optraadt særdeles herjende. De værste aataar var aarene 1855—
1856, da store strækninger af granskog over hele landet angrebes
af grantørken. Fra 1860 var skogene forholdsvis lidet
hjemsøgte af grantørken, og den optraadte sporadisk.

I de senere aar har grantørken tiltaget rundt omkring i
distrikterne; nogle mener, at barkbillen blot holder sig til de syge
og forud skadede træer, medens andre mener, at barkbillen er den
oprindelige aarsag til tørken, idet den angriber ogsaa frisk og
uskadt bestand.

Ved den stærke hugst bliver skogene mere glisne og
ømfindtlige, og der bliver liggende affald igjen, hvor en masse insektkryb
uhindret faar udvikle sig og ikke bliver tilintetgjort.

Megen skog blæstes ned af høststormene i oktober og
november maaned 1900. Vindfald laa i tusenvis af tylvter udover al
skogmark.

Snetryk foraarsager ogsaa betydelig skade i tæt, kratagtig,
ung granbestand, idet snemasserne ved sit tryk river træerne
overende, hvorefter de tørker bort.

Ilden er en af granskogenes værste fiender. Paa grund af
den tynde bark og de nær jordskorpen liggende rødder, kan granen
ikke taale en skogbrand saa godt som furuen, men tørker straks
bort. Det er derfor sjelden, at en granbestand har været udsat
for skogbrand, uden at alle træerne er tørkede £>ort. Heldigvis
er imidlertid jordbunden i granskogen meget fugtigere end i
furuskogen, og dette gjør, at skogbrand mindre let opstaar i
gran-skogene.

Blanding med andre træsorter. Granen forekommer saavel i
ren som i blandet bestand. Paa myret jordbund og paa lavlændt
mark optræder den som oftest overveiende i ren bestand. Paa
lerholdig jordbiind og paa de mest frugtbare aurmarker danner den
ligeledes ren bestand af stor udstrækning. Ofte forekommer den
i blanding med andre træsorter, fornemmelig med furu, dernæst
med birk og asp. Paa aurmarken vokser den næsten altid i
blanding med furu, saaledes at snart den ene træsort er
fremherskende og snart den anden. Birken mangler ligeledes sjelden
paa saadan mark, og aspen forekommer strøet indimellem enkeltvis
eller dannende mindre grupper i de mere fugtige forsænkninger
i jordbunden. De mindre løvtræer rogn, selje og heg er ogsaa
ofte tilstede.

Granens blanding med birk er overmaade almindelig, og den
er saa almindelig i vore skoge, at en større granbestand sjelden
er uden indblanding af birk, eller omvendt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free