Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skog.
373
Alldre træer. Foruden furu og gran er birken skogdannende
træ i Hedemarkens amt, men dette træs økonomiske betydning
staar langt tilbage for furuen og granen.
Man finder birken paa alslags jordbund, fra den tørre sand til
den vaade myr, men sandholdig lerjord eller lerholdig sandjord
er dog tydeligvis den jordbund, hvori den trives bedst.
Birkens overordentlig lette, bevingede frø har en stor
ud-bredelsesevne, og den slaar sig derfor i almindelighed først ned
paa aabne jordflekker.
Birken vokser i ung alder raskt, men naar allerede ved
femti-aarsalderen maximum for sin tilvækst.
Overskygning taaler træet ikke, og frøet gaar gjerne tilgrunde
ved stærk tørke straks efter udsæden. Paa snauhugster og efter
braatebrande indfinder birken sig gjerne i saadan mængde, at
den kvæler al anden skog og mangesteds bliver til et formeligt
skogukrud. Unge træer lader sig vanskelig omplante, efterat
barken har begyndt at hvidne nedentil.
Da birken ikke hører til de jordforbedrende træer, bør den
ikke dyrkes i ren bestand, men helst i blanding med andre træer.
Birken forekommer i det hele hyppigst af alle vore løvtræer
ud over hele landet. Da den gaar høiere tilfjelds end vore
naaletræer, danner den mangesteds for befolkningen det eneste
materiale til brænde og emningsved. Den anvendes til mange slags
husgeraad, redskaber, møbler, tøndefabrikation. Opskaaret til
stav anvendes veden til tønder. Næveren anvendes til
tagtækning, til æsker, skotøi etc.
Den norske præst Peder Claussøn skriver om birken:
«Grenene bruges til Koeste at feje Golffue med, oc
besøn-derlig til Riis at affue Børn med i Scholer og i Huse, affi
huil-chen Brug det maa regnes et velsignett Træ iblandt alle
andre.»
Til bygningsbrug lader derimod birken sig ikke vel anvende,
da den er af meget ringere varighed i forhold til mange af vore
øvrige træsorter. I brændeværdi staar den i klasse næst efter
bøkeved. Birken er meget tung, af spec. vægt: raa 0.80—1.09,
tør 0.51—0.77 og taaler derfor ikke lang transport i vore vasdrag,
og den bør bestandig tørres, før den slippes i vandet.
Hængebirke forekommer i amtet. Ved Grundset
markedsplads i Elverum præstegjeld var saaledes en stor og vakker
hængebirk, kjendt under navn af «Helvedesbirken». Dette træ var
20.7 m. høit, og i brysthøide holdt stammen 3 m. i omfang;
2.34 m. fra grunden begyndte kronen, der havde en diameter af
18.2 m. Dette træ blev hvert aar gjødslet.
Foruden de tre skogdannende træer, furu, gran og birk, har
almindelig udbredelse i amtet: or, asp, rogn, heg, selje og ener,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
