- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
376

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

376

hedemakkens amt.

den af kvartsskifere og kvartssandsten o. s. v. bestaaende del af
sparagmitformationen, men skogbunden er her, især hvor landet
ligger høit, i det hele ikke god.

I Vinger, Odalen og Solør er skogbunden i det hele god paa
de af gneis og granit bestaaende strækninger og paa de af aur
og sand bestaaaende strækninger meget god.

Vinger og Odalen samt Solør er bygder, hvor skogdriften er
en hovednæringsvei.

I Søndre Østerdalen er der ogsaa god skogbund paa granit
og gneis i den sydlige halvdel af Elverum og paa fogderiets
sand-og aurmoer, og videre er ogsaa dele af sparagmitformationen god,
væksterlig skogbund paa heldningen mod elvedragene. I Tryssil
er skogens gjenvækst daarlig, og i høiderne i fogderiet aftager i
det hele væksterligheden.

Søndre Østerdalen hører til landets skogrigeste egne; endnu
er der inden dette fogderi skogstrækninger, hvori øksen kun
lidet har ryddet op i den oprindelig tætte skogbestand. Den
spredte bebyggelse gjør, at forbruget af trævirke inden
bygderne ogsaa bliver mindre i Østerdalen end i Vinger og Odalen
og Hedemarken.

I Nordre Østerdalen er der taalelig god skogbund paa
sparagmitformationen, hvor landet ikke ligger for høit, og
skiferformationen i Lille-Elvedalen, Tolgen og Tønset giver i
virkeligheden ogsaa god skogbund, om end tilvæksten i høiderne er
daarlig. I Kvikne, der har lidet skog, er der dog god
vækster-lighed i dalførerne paa skiferbund.

Nordre Østerdalen har før været meget rigere paa skog end
nu. Egnene omkring Fæmundens nordende er for tiden næsten
træbare, og Kvikne er Hedemarkens amts skogfattigste bygd. I
gamle dage stod der ry af Kvikneskogene og i Os, Tolgen og
Vingelen har været gode furuskoge. Stærk hugst i forbindelse med
Rørosværkets forbrug af trækul har i disse egne ødelagt skogene.

Trægrændser.

M. o .h.

Birkegrændsen ved Hardbakhø i Dovre.......1 043

-—»—* ved Hjerkinn...........1 062

—»— ved Kvikne......................841

—»— paa Høggija...........1208

-—»— nordlig paa Hommelfjeld i Tolgen . . . 895

—»— i Spekedalen i Tolgen................909

—»— sydvestlig under Svuku øst for Fæmunden. 950

—»— nordøstlig under Svuku..............872

—»— ved Rønsjøruten øst for Fæmunden . . . 927

—»— ved Salfjeld øst for Fæmunden .... 829

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free