- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
472

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

472

HEDEMAKkENS AMT.

Reven (cervus tarandus) har været udbredt over større felter
i amtet. Der blev i 1890 kun skudt 17 rensdyr i amtet, deraf
i Lille-Elvedalen 13, i Rendalen 2 og i Aamot 2.

Før var den talrigere. Det heder saaledes fra Gjelten fra
den tid, man havde sine sæterboliger paa Nordvang, at «naar vi
var fremme for at aabite (faa frokost), stangede sømøla (simla)
ned høisætan».

Professor Friis regnede omkring 1876 i det sydlige Norge
seks felter, hvor renen har udbredelse; af disse falder 2,
Har-dangerfeltet eller Hardangervidde^ samt Jotunfjeldene udenfor
amtet, medens de 4 andre felter helt eller delvis falder indenfor
amtets grændser. Disse felter er:

Dovrefeltet omkring Dovre udgjør ca. 4 600 km.2 og skilles
ved Rondane fra Ringebufeltet.

Kviknefeltet mellem Kvikne og Holtaalen udgjør ca. 1 900 km.2

Østerdalsfeltet mellem Østerdalen og Fæmunden udgjør ca.
1 500 km.2

Ringebufeltet, som fra Rondane gaar sydøstover til
Mesna-elvens kilder, udgjør ca. 2 800 km.2

Enkelte ensliggaaende rensdyr kan maaske enkelte tider af aaret
streife udenfor disse felter, f. eks. sydligst ned mod Bykle eller
østenfor Tryssilelven og enkelte andre steder, men dette er undtagelse.

Ligeledes kan fra Dovrefeltet, fra egnene omkring Snøhætta,
komme dyr igjennem Rondane ned paa Ringebufeltet og omvendt,
men regelen er, at de paa begge felter standser i og ved Rondane.
Dovrefeltet og Kviknefeltet er skilte fra Jotunfjeldene af det dybe
og beboede dalføre Lesje, ligesom Dovrefeltet ved Kviknedalføret
er skilt fra Kviknefeltet, hvilket igjen skilles fra Østerdalsfeltet
ved Tønsetdalføret.

Det felt, hvorpaa der er de største sammenhængende og
bedste beitesmarker, er Hardangervidden. Her er ogsaa
ubetinget det største antal rensdyr. Derefter kommer Jotunfjeldene og
Dovrefeltet. Paa Kviknefeltet og Ringebufeltet saa man omkring
1870 ingen store flokke længer, neppe nogen større end i det høieste
paa ca. 100 dyr, og paa Østerdalsfeltet havde man frygt for, at
rensdyrbestanden skulde udryddes.

Det antal dyr, som fældes eller i det hele taget dræbes,
antages at være tiendeparten af selve vildtbestanden, idet denne
i almindelighed taaler en beskatning af 10 pct. Paa
Ringebufeltet fældtes eller dræbtes i 70-aarene ved skud aarlig neppe
mere end 25 dyr. Jerv og andre rovdyr kan maaske antages
at dræbe 5 dyr aarlig. Paa Kviknefeltet antages, at. der fældes
40 dyr.

Antallet af fældede og dræbte dyr og af vildtbestanden
ansloges af Rasch og Friis omkring 1876 saaledes:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free