Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
HEDEMAKkENS AMT.
Den rette tid for jagten paa lok, der kun drives paa enkelte
steder, er fra slutningen af april til midten af mai, som er
dalrypernes egentlige parringstid.
Fjeldrypen flagopus alpina) er mindre end dalrypen og har
paa de fleste tider en forskjellig farvedragt.
Enkelte aar kan fjeldryperne være meget talrige, medens der
kun findes faa liryper, og omvendt. Det hænder undertiden,
især naar der i lang tid har været tørke, saaledes at der kun
findes sparsomt vand oppe i høifjeldsurerne, som er fjeldrypernes
egentlige hjem, at de trækker nedover og saaledes ialfald til
enkelte tider af døgnet kan være at finde i de øverste vidjekjær
sammen med liryperne. De «trykker» da omtrent som disse,
men ellers pleier de at springe for hunden, naar de befinder sig
paa sit rette terræn.
En og anden gang om vinteren træffes fjeldrypen nedenfor
lavarternes og de graa vidjers region, men i regelen holder den til
over 1 100 m. o. h. Ovenfor denne grændse er fjeldrypen
almindelig udbredt lige op til den største høide, som fjeldene overhovedet
naar; der er ikke nogen fjeldtop saa høi, at den ikke stundom
besøges af fjeldryperne.
Aarfuglen (tetrao tetrix) anser Barth for den ædleste af
vore jagtbare arter og kalder den Nordens fasan, idet den
erindrer om fasanen ved sin størrelse og især ved sin smukke,
stadselige skikkelse med det velformede lille hoved, den
forholdsvis smale hals, der saa umærkelig gaar over i brystet, den kløftede,
lyreformede hale og den stolte reisning.
Ingen af de hønseartede fugle har en saa almindelig
udbredelse som aarfuglen.
Jerpen træffes kun undtagelsesvis udenfor granskogen, og
tiuren forekommer langs hele vestkysten blot sparsomt eller paa
enkelte med naaleskog bevoksede steder.
Aarfuglen derimod mangler intetsteds nedenfor trægrændsen
og træffes ikke saa sjelden ovenfor denne, især paa saadanne
steder, hvor der tidligere har staaet skog, men som nu er
forvandlede til høifjeld og alene er bevoksede med dvergbirk og ener.
Tiuren opholder sig aldrig udenfor steder, hvor der er
naaletræer, men aarfuglen ogsaa i egne, hvor der blot er løvskog. Derfor
er den forholdsvis hyppig baade paa vestkanten og i
fjeldbirke-lierne ovenfor naaletrægrændsen.
Aarfuglen synes ligesom tiuren og jerpen at være aftaget,
hvilket tilskrives den stærke efterspørgsel efter vildt og den
høie pris og den derved foranledigede større jagt og fangst.
Hvor baade aarfuglen og tiuren almindelig forekommer
sammen, træffer man omtrent dobbelt saa ofte paa aarfugl
som paa tiur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
