- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
485

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

485

I Hedemarkens amt med dets store skoge blev der neppe
skudt 30 rugder aarlig.

Almindeligvis træffes rugden under sit ophold paa høifjeldet
i de høieste og tætteste grønvidjer. Den er ikke altid saa let
at skyde.

Rugden har et ganske ualmindelig kulinarisk værd.

Myrsnipen eller dobbeltbekkasinen (scolopax major) har egentlig
ikke noget norsk navn, idet myrsnipe ogsaa ofte betegner
rugden.

Den er sædvanlig en fugl af heiloens eller agerriksens
størrelse og veier almindeligvis 170—185 gram.

Om høsten er hele kroppen bedækket af et tykt fedtlag,
saa huden brister, naar fuglen falder for skuddet, og fjærene
overgydes med flydende olje. En saadan fugl veier ca. 235—250
gram, og op til 265 gram.

Dobbeltbekkasinen ansees af mange som den lækreste af sine
sam slægtninge. De fleste synes paa grund af den oljeagtige smag
at foretrække rugden og enkeltbekkasinen.

Dobbeltbekkasinen er en almindelig forekommende fugl,
ligesaa hyppig som de tre -andre bekkasinarter tilsammen, og næst
ryperne er der ingen af vore jagtbare fugle af dem, der skydes
for hund, som oftere fældes. Den er en af de bedst trykkende
fugle og skydes for hund.

Om høsten skydes dobbeltbekkasinen dels under dens ophold
i hækkeregionerne paa fjeldene, dels under dens nedtræk fra
disse i lavlandet.

Paa fjeldet jages dobbeltbekkasinen næsten altid i forbindelse
med rypen, idet begge disse vildtsorter holder til paa samme
slags terræn i vidjeregionen.

Paa en almindelig dagsjagt falder almindelig en eller flere
dobbeltbekasiner med blandt det øvrige jagtbytte.

I somme aar, som f. eks. 1879, er der fuldt af bekkasiner,
saa disse kan være gjenstand for jagt, selv om der ingen ryper
findes.

Dobbeltbekkasinen opholder sig undertiden paa sæterkveer,
hvor de kan skydes.

Trods sin almindelige udbredte forekomst er enkeltbekkasinen
(seolopax gallinago) i det hele taget ikke nogen hyppig fugl hos
os; den træffes kun enkeltvis hist og her.

Enkeltbekkasinen kommer hid i sidste halvdel af april og
første halvdel af mai og tilkjendegiver sin nærværelse ved den
gnæggende eller mækrende lyd, der har forskaffet den de mange
navne hos os (myrbuk, raagjeit, mækkregauk, hummerhest,
horse-gj0g> Paa Jæderen rossegauk, paa dansk himmelsgjed).

De enkeltbekkasiner, der opholder sig paa højfjeldet, forlader

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free