- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
486

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

486

HEDEMAKkENS AMT.

i regelen disse steder allerede i sidste halvdel af august for at
tilbringe tiden indtil deres endelige bortreise i de lavere strøg.

Enkeltbekkasinen skydes kun tilfældigvis paa anden jagt
efter bekkasiner, ænder og andre fugle, med hvilke den deler
opholdssteder.

Heiloen (charadrius pluvialis) er en vidt udbredt og vel
kjendt fugl, der hos os forekommer i langt større mængde end
de andre jagtbare vadefugle; der blev af denne skudt maaske
ligesaa mange som af alle de øvrige arter vadefugle tilsammen.
Den indtog saaledes en ganske respektabel plads i jagten paa det
mindre vildt, men nu er den fredet i hele den tid, den er her
i landet.

Heiloen bærer forskjellige navne i de forskjellige landsdele:
akerlo, åkerhøne, fjeldjerpe, fjeldbit, fjeldplistre, paa Jæderen
helun, i Danmark brokfugl, paa jysk hjeile i Sverige
ljung-pipare, o: lyngpiber.

Den prises overalt for sit lækre kjød.

Heiloens velkjendte, klagende fløiten stemmer godt med
karakteren af de øde heder, fjeldvidder og myrer, hvor fuglen
holder til. Lyden udtrykkes bedst ved et langtrukkent ply-yt
eller tly-it.

I indlandet indfinder heiloen sig først i mai. Hovedmassen
af heiloer forplanter sig paa høifjeldet, kun endel heiloer ved
kysten paa Jæderen, der minder om det øde høifjeld.

Sædvanlig kommer den ikke paa fjeldene før i sidste halvdel
af mai, og de fleste mod slutningen af maaneden og i de første
dage af juni.

Man træffer dem da indtil midten af juni almindeligvis i
smaa flokke paa sætervangene og andre steder paa fjeldet, hvor
det først bliver bart.

De fleste heiloer forlader fjeldet allerede i tiden fra 5te til
10de august, men mange bliver igjen, dog aftager antallet for
hver dag hurtig, og allerede omkring den 15de august er ganske
faa tilbage, og efter 15de august skyder man derfor kun nu og
da en enkelt eller et par heiloer.

Den 15de september, naar den lovlige jagt begynder, er de
saaledes borte.

Boltiten eller pomerantsfuglen (charadrius morinellusj træffes
almindelig i høifjeldet ovenfor baade birkegrændsen og dvergbirkens
bælte eller i lavarternes og mosernes region. Her forplanter den
sig almindeligvis fra midten af juni til en uges tid ind i eller
henimod midten af august, hvorpaa den saagodtsom sporløst forsvinder.

Den rette jagttid paa boltiten, efterat den er draget op paa
fjeldet, er første halvdel af august, men da er den som
trækfugl fredet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free