- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
515

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fisk og fiskerier.

’ 515

Ved den nye svenske fiskerilov af 17de oktober 1900
§ 6 er krebsfangst forbudt fra og med 1ste mai til og med 31te
juli, og i overensstemmelse med § 14 i samme lov er i denne tid
ligeledes handel med krebs forbudt.

Hos os vilde krebsen kunne trives i hele den sydligere del
af landet, hvor vandene er passende.

Krebsen trives ikke ’paa steril sandbund eller paa jevn
stenbund.

Krebsen maa foruden føde ogsaa finde beskyttelse mod
fiender og mod solskin; den maa kunne gjemme sig under stene,
rodstubber, træstammer og lignende. Bedst er bratte strande og
lerholdig jord, især hvis stranden er bevokset med træer og buske,
hvis rødder nede i vandet danner rodhvælv, under hvilke krebsen
finder sin bedste beskyttelse.

Krebsens føde bestaar af lavere dyr, som opholder sig i siv
og græs, desuden af visse planter, hvorhos krebsen æder levende
eller døde fiske, padder, kjød af fugle og pattedyr; flaaede padder
samt ekornkjød siges at være dens største lækkerheder. Saa æder
den ogsaa rogn. Krebsen spiser ikke raaddent kjød, og
krebsfangere maa forsyne sine fangstredskaber med frisk agn, ellers
faar de ikke nogen krebs.

Krebsen er seiglivet og taaler godt transport, naar den sendes
i tør indpakning, f. eks. i mos eller lyng.

Imidlertid heder det om flere udplantningsforsøg, at de
mislykkes, saa udplantningen synes ikke at være helt simpel.

Naar krebsen har været nogen tid paa land, taaler den ikke
uden videre at slippes ud i vandet.

Under transporten paa land fyldes nemlig krebsens gjeller
med luft, der tilligemed nogen fugtighed i gjellerne tilfredsstiller
aandedrættets behov. Slipper man krebsen uden videre ud, saa
forhindrer luften vandet fra at trænge ind i gjellerne, og naar
dens surstof er forbrugt, saa dør krebsen af kvælning.

Lægges krebsen paa ryggen ned i vandet, strømmer luften
ud af gjellerne og giver plads for vandet.

Men dette er ved udplantning af mange krebs omstændeligt.
Man pleier derfor at oversprøite dem gjentagne gange, hvorved
gjellehulerne lidt efter lidt optager fugtighed, hvorefter man
bringer dem til af sig selv at gaa i vandet, derved at man -—
hvor det lader sig gjøre — lægger dem paa strandbredden, eller
ogsaa paa et fra stranden udlagt fugtigt bret.

Om vaaren eller forsommeren kan rognbærende hunner
udplantes for at faa yngel samme aar. Æggene farer imidlertid ikke
vel under transporten, og yngelen bliver det daarligt med, og
desuden er hunnerne da i den daarligste kondition til at taale
flytningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free