Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546
hedemakkens amt.
Om Grim Kveldulfson (Skallagrim) heder det: Skallagrim var
en dygtig jernsmed og smeltede megen myrmalm om vinteren.
(Egils saga.) Kongespeilet nævner myrmalm som forekommende
paa Island og i Norge. Blästr-jårn nævnes i Graagaasen ca.
1190, ligesom bläst-jårn i Jonsbogen stilles i modsætning til
fellu-järn, det er det ved hamring yderligere bearbeidede blåstr-jårn.
Af en retterbod for Østerdalen af Haakon VI Magnussøn
(af 22de februar 1358) sees, at udvinding af myrmalm fandt
sted i almenninger; thi det heder: Skulle ogsaa herefter I og
alle andre, de, som vil drive paa udvinding af jern i vore
almenninger, frit have ret til sit arbeide og sin malm efter den skik,
som før har været her i dalene.
Fra jernalderen og til Kristian den tredjes tid i det 16de
aarhundrede var myrmalmen den eneste erts, som anvendtes i
Norge til fremstilling af jern. Dette jern blev ikke, som jernet i
de nuværende masovne, smeltet; den røstede jernmalm blev
blandet med gode trækul og behandledes i smaa ovne, hvor
myrmalmen reducertes uden at smelte; blæsebælgene dreves for
haand; den klump eller luppe, som man fik, bestod af smedejern
med slagger og kul, og den maatte yderligere bearbeides og
hamres, før man flk et brugbart smedejern.
De vikingesværd, som findes i gravhaugene, synes imidlertid
efter smedenes eller firmaernes mærker ikke at være forarbeidet
af norsk jern, men at være indførte, som af A. L. Lorange
paa-vist; at fremstille jern til de udmærkede Sværd, som roses i
sagaerne, synes de hjemlige jernblæsere og smede ikke at have
formaaet.
Af myrmalmen har man derimod i gammel tid visselig
fremstillet andre gjenstande, som hestesko, spader, plogjern,
saaledes som tilfældet endnu var paa sine steder i vort land i det
18de aarhundrede.
Saadan tilvirkning af jern foregik ofte i ødemarker og skoge,
eftersom myrmalmen ofte fandtes der.
Til økser har det norske myrmalmjern været tjenligt, og
efter Olav den helliges saga skrev Knut den mægtige til Kalv
Arneson med anmodning om at sende ham tre tylvter norske
økser, som maatte være udvalgte og gode.
Myrmalmen og sjømalmen forekommer i forskjellige former,
drueformet, nyreformet, drypstenlignende, slagagtig, i smaa runde
kugler, i flade korn eller kager, ogsaa porøs eller let. Efter
sjømalmens forskjellige udseende og størrelse kalder man den
krudtmalm, ertemalm, haggelmalm, perlemalm eller pengemalm.
Myrmalmen ligger undertiden lige under jordsmonnet, paa
andre steder i 1 til 2 meters dybde. Den giver i almindelighed
ikke over 30 pct. jern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
