Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
77
dette tog paa at røre sig om morgenen bort over baug og dolper,
thi der var baade bjølleku, bjøllesau og bjøllegjeit, ja endog en
bjøllekalv. En dag, medens han gjætede, hørte han flere vakre
messingbjælder ganske nær. Dette var noget rart her i fjeldet.
Kreaturerne tog paa at koj>e og glo, og det var at se paa
buskapen, at der var noget paa færde. Man hørte tydelig de
fremmede bjælder, og lyden af tale summede, men han kunde ingen
ting se. Han forstod det saa, at flere huldrebuskaper kom
«ræ-kande» forbi stedet. Om en stund blev alt stille og kreaturerne
til Lars tog igjen paa at beite.
Fra Solør heder det i et sagn, nedtegnet 1840 af Bernt Lund:
Huldrekjør.
Om sommeren laa Margret Elsæt paa sæteren og havde væv
oppe, som sæterkullerne brugte i den tid. Da buskapen drog
hjem om høsten havde hun endnu ikke faaet væven ned, og
derfor blev hun endnu tilbage i nogle dage. Engang flk hun se en
broget kalv danse omkring paa sætervolden, og den var fed og
stor. Da hun kunde skjønne at det var en huldrekalv gik hun
ind igjen og satte sig til at væve. En stund efter tittede
hun ud igjen, og kalven hoppede og sprang ligedan som før. Hun
gik ind og satte sig til væven igjen. Men som hun sad og
vævede, begyndte hun at faa lyst til at have kalven; hun tullede
derfor foldekniven ind i et tørklæde og holdt det bag paa ryggen,
imedens hun gik ud igjen. Da kalven kom dansende kastede
hun kniven over den, og da sprang den hen til hende som den
havde været hendes egen. Da Margret siden blev gift og boede
paa Elsæt, havde hun mange prægtige melkekjør af den kalv, og
dens afkom findes der endnu; men alle var de brogede og
urimelig stygge.
Huldrekoen.
Marit Risberget havde mærket, at en bergkulle hver aften
efter solens nedgang drev en stor buskap ned i Fiskeløstjernet i
Hof i Solør. Engang gik hun did med foldekniven sin i et
tørklæde for at faa kastet den over en ko; men i det samme hun
kom, gik den sidste ko ned i tjernet. Men da hun saa vendte
sig om for at gaa hjem igjen, fik hun se en stor, brandet ko;
den kastede hun over og fik den ogsaa. Hun førte koen ind, og
da hun skulde gaa efter melkekollen, stod der udenfor østre
fjøs-dør en urimelig stor melkekolle, og den melkede hun fuld hver
aften, og hver aften fyrede hun over koen og havde den i fire
aar. Da mente hun, at hun ikke behøvede at fyre koen, men om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
